Kategorier
Uncategorized

Dansearrangement

Er du vild med dans og kunne du tænke dig at danse lancier?

Så kommer her chancen for at få danseskoene på og lade musikken rulle i blodet til skønne toner.

Blindmotion har i partnerskab med Savery Academy og Dansk Blindesamfund åbnet døren for en sjov danseoplevelse, som gør godt for både krop og lattermuskler.

Kom og lær at danse lancier……… eller måske du har prøvet det før?

Om du er nybegynder eller bare skal have det genopfrisket; så vil du uanset hvad få det sjovt og være under kyndig vejledning fra en professionel danseinstruktør fra Savery Academy.
Tanken er, at alle par består af et makkerskab ved en dansende med synshandicap og en seende. Tag derfor en god ven med og få en dejlig oplevelse sammen. Mangler du en makker, så lad os det vide ved tilmelding og vi finder en til dig.  

Savery Academy Dance & Performance logo

Du/I er sikre på at få pulsen op, og det sker søndag den 24. oktober 2021.

Vi starter kl. 15:00 og slutter kl.17:00.

Mødested: Savery Academy, Strandgade 98, 1.; 1401 København K.

Undervejs holder vi en pause, hvor du/I vil få lidt til ganen og chancen for at hilse på de andre deltagere.

Prisen er 50,- kr. pr. deltager.

Tilmelding: Send en mail til kristine@blindmotion.dk med dit/jeres navne & telefon nummer.
Du betaler ved tilmelding via MobilePay 649422 – skriv venligst i tekst: Dans + dit/jeres navn(e)

Vi glæder os til at se dig/jer med #Overskudtilatdele – en festlig stund sammen!!!

Kategorier
Uncategorized

Havkajaktur i Vindebyøre, Svendborg

Program for havkajaktur i Vindebyøre, Svendborg
i weekenden 09.-12. september 2021

På dette kursus vil du som nybegynder lære det grundlæggende i at ro kajak. Vi vil starte på land, hvor vi snakker udstyr og sikkerhed.
Næste skridt er, at vi bl.a. skal øve os i at komme i kajakkerne, såvel fra land som fra vand. Som fortsætter får du muligheden for at sætte flere krydser på dit ”ro-kørekort” (IPP2). Uanset niveau udvikler vi din roning skridt for skridt, så du kommer hjem fra kurset med nye kajakfærdigheder.

Med dette 4 dages forløb er det ikke kun vores ønske at sikre dig grundlæggende sikkerhed og ro-teknik, det er også vores ønske, at du får mulighed for at dyrke det som din nye motionsform. Dette ønske vil vi få opfyldt for dig ved at skabe kontakt mellem dig, som deltager og din lokale kajakklub i samarbejde med Dansk Kano og Kajakforbund.

Du har mulighed for at invitere din seende ven/kammerat, kæreste eller ægtefælle med, og med dette kursus, starte jeres nye fælles interesse som ro-makkere.

Det er forudsætning for deltagelse, at du kan svømme mere end 300 meter.

09.-12. september 2021, Vindebyøre, Svendborg starter kurset torsdag kl. 12.00 og slutter søndag ved 15-16 tiden. Kurset er på 23 lektioner for højst 8 svagtseende/blinde + 8 Seende ”makkere”.
Du behøver ikke at have en seende med, men det er en mulighed.
Alle er kursister og koster 2.000,- kr. pr. person, inkl. 3 overnatninger og forplejning på Svendborg Sund Camping.

Der er 3 instruktører med på turen.

Transport: Du skal selv sørge for transport til Svendborg Sund Camping, Vindebyøre 52, 5700 Svendborg. Du for ikke brug for transport, når du først er ankommet. Vi kan gå ned til vandet.

Tilmelding: kristine@blindmotion.dk. Skriv navn, hvilken tur du tilmelder dig og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis vi får brug for det.

Betaling: Egenbetaling kr. 2.000,- på MobilePay 648422. Skriv i tekstfelt, at det vedrører havkajak og dato for turen.

Camping: Du bliver indkvarteret i 4 personers hytter, og der er adgang til campingpladsens bad- og toiletfaciliteter. Der er linned i hytterne. ”Først til mølle princippet”.

Mad: Vi er indkvarteret med 1/1 pension.

  • Morgenmad på campingpladsen
  • Frokost: Sandwich inkl. frugt , og ½ liter vand
  • Aftensmad fra Cafe Øret, der er isvand til maden.

Udstyr: Vi kommer med kajakker, pagaj, redningsvest mm.
Vi sender forslag til pakkeliste.

Har du spørgsmål til turen, så kontakt endelig: Kim Sønderbek, mobil 2990 8353, e-mail: kim@sonderbek.dk

Kategorier
Uncategorized

Havkajaktur ved Vallensbæk Strand

Program for havkajaktur ved Vallensbæk Strand
i weekenden 22. – 25. juli 2021

På dette kursus vil du som nybegynder lære det grundlæggende i at ro kajak. Vi vil starte på land, hvor vi snakker udstyr og sikkerhed.
Næste skridt er, at vi bl.a. skal øve os i at komme i kajakkerne, såvel fra land som fra vand. Som fortsætter får du muligheden for at sætte flere krydser på dit ”ro-kørekort” (IPP2). Uanset niveau udvikler vi din roning skridt for skridt, så du kommer hjem fra kurset med nye kajakfærdigheder.

Med dette 4 dages forløb er det ikke kun vores ønske at sikre dig grundlæggende sikkerhed og ro-teknik, det er også vores ønske, at du får mulighed for at dyrke det som din nye motionsform. Dette ønske vil vi få opfyldt for dig ved at skabe kontakt mellem dig, som deltager og din lokale kajakklub i samarbejde med Dansk Kano og Kajakforbund.

Du har mulighed for at invitere din seende ven/kammerat, kæreste eller ægtefælle med, og med dette kursus, starte jeres nye fælles interesse som ro-makkere.

Det er forudsætning for deltagelse, at du kan svømme mere end 300 meter.

22.-25. juli i Vallensbæk, kurset starter torsdag kl. 12 og slutter søndag ved 15-16 tiden.
Kurset er på 23 lektioner for højst 8 svagtseende/blinde + 8 Seende ”makkere”.
Du behøver ikke at have en seende med, men det er en mulighed.
Alle er kursister og koster 2.000,- kr. pr. person, inkl. 3 overnatninger og forplejning på Danhostel Ishøj Strand, Ishøj Strandvej 13, 2635 Ishøj.

Der er 3 instruktører med på turen.

Transport: Du skal selv sørge for transport til Danhostel i Ishøj. Du for ikke brug for transport, når du først er ankommet. Vi kan gå ned til vandet.

Tilmelding: kristine@blindmotion.dk. Skriv navn, hvilken tur du tilmelder dig og telefon nummer, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis vi får brug for det.

Betaling: Egenbetaling kr. 2.000,- på MobilePay 648422. Skriv i tekstfelt, at det vedrører havkajak og dato for turen. endelig navn og telefonnummer ifm. din indbetaling.

Overnatning: Vi skal overnatte i 4 personers værelser med bad og toilet. Der er linned på værelserne. Først til mølle princippet.

Fortæring: Vi er indkvarteret med 1/1 pension som gruppe på vandrehjemmet.

  • Morgenmad
  • Lunchbox to go inkl. frugt , chokolade og ½ liter vand
  • Aftensmad, der er isvand til maden

Udstyr: Vi kommer med kajakker, pagaj, redningsvest mm. Vi sender forslag til pakkeliste.

Har du spørgsmål til turen, så kontakt endelig: Kim Sønderbek, mobil 2990 8353, e-mail: kim@sonderbek.dk

Kategorier
Uncategorized

Vandretur i Mols Bjerge den 17. juli 2021

Spændende vandretur i Molsbjerge den 17. juli 2021, hvor dine sanser kommer på opdagelse og du får chancen for at få pulsen op!

Hvad kan dine fødder holde til? Du har mulighed for at være med på hele turen ca. 12 km eller være med til frokosten og vandre de sidste 6 km om eftermiddagen.

’’Lån mig dine øjne, så ser vi sammen’’

Som noget nyt får du som medlem mulighed for deltage gratis ellers er deltagerprisen 350,- kr. pr. person.
Ved familiemedlemskab kan 2 personer deltage gratis.
Ved virksomhedsmedlemskab kan 3 personer deltage gratis.
Ved personalemedlemskab: Hver medarbejder kan deltage sammen eller hver især.

Antal deltagere til vandreturen: Max. 50 personer.

Kl. 10.00:  Start ved Øvre Strandkær (Forskningscenter) Femmøller Strand, p-pladsen
Adressen er: Strandkærvej 7, 8400 Ebeltoft

Google-map illustration af Molsbjerge besøgscenter.

Kl. 12.30:  Frokost – picnicpose med sundt indhold og 1 drik. NB! Husk endelig selv drikkevand til under vandreturen.

Kl. 16.00: Vi slutter dagen af med en hyggestund over hjemmebagt kage/”bobler” – få lejlighed til at dele dagens indtryk sammen.

Lars er 55 år gammel og gift med Mette og bor i Skæring nord for Århus som er dejligt tæt på Mols Bjerge. Jeg har været i rejsebranchen i godt 30 år og min karriere startede i 1991 efter en længere jordomrejse med rygsæk og min interesse efter nye oplevelser ude i verden og hjemme i Danmark.

Jeg har været udstationeret i 8 år som rejseleder med længere ophold i Australien, Bali, Borneo, Østafrika. Herefter har jeg arbejdet for flere rejsebureauer og været grundlægger og ideskaber for nye rundrejser. Jeg arbejder i dag som World Freelance Tourleader med speciale i Stillehavs regionen, Afrika, Indonesien, Borneo og Papua. 

Jeg har arbejdet som rejseleder i Malaysia, Singapore, Indonesien, Vest Papua, Papua New Guinea, Salomon Øerne, Vanuatu, Australien, New Zealand, Tahiti, Hawaii, Jamaica, Cuba, Kina, Maldiverne, Kenya, Tanzania, Botswana, Namibia, Sydafrika, Zambia, Kenya, Tanzania, Zimbabwe og jeg har været ekspeditionsleder med grupper på Kilimanjaro flere gange.

Jeg elsker naturen og det frie liv i vores skønne natur, som vi udforsker hver weekend rundt i Danmark.

Jeg er fritids fotograf og tager altid mit kamera med på ture og satser på det perfekte billede.

Tilmelding

  • For medlemmer: Skriv til info@blindmotion.dk, notér venligst dit/jeres fulde navn(e).
  • Ønsker du at blive medlem? Meld dig ind via Blindmotions webshop. For deltagelse i vandreturen: Skriv til info@blindmotion.dk, notér venligst dit/jeres fulde navn(e).
  • Ikke medlemmer: Sker via Mobile Pay nr. 648422. Ved betaling notér navn på kontaktperson samt antal deltagere.

Tilmelding er bindende, kun ved aflysning af arrangement returneres indbetaling.

Vi glæder os til at se jer! 

Kategorier
Uncategorized

Nytårsbrev til vores medlemmer: Året der gik

Vi har fået en hjemmeside med webshop & styrket facebook profil op at stå, som er kommet i vej med super ideer fra jer til at gøre den spændende. Stop ikke med det, det er en opgave, som aldrig stopper! Tværtimod er vi vilde med den entusiasme og energi, som kommer ud af vores udveksling til styrket kommunikation og til glæde for alle, der besøger hjemmesiden.

Legatuddelingen 2020 i juni for Synshandicappedes Motionsfond blev noget af en begivenhed.

Vi måtte ikke grundet corona være mere end 10. Derfor blev det til en lille fest ude hos de enkelte legatmodtagere, så reglerne blev overholdt. Legaterne blev løbet ind af lands-/lokalt kendte personer sammen med Sven Mogensen fra Synshandicappedes Motionsfond & Jannie Hammershøi fra Dansk Blindesamfund. Det blev til dejlige besøg med latter og smil rundt i landet hos 12 af de 15 legatmodtagere og næsten 19.000 var med via Facebook/Instagram. En begivenhed der i den grad bekræftede, hvilken forskel fonden via vores støtteforening Blindmotion gør.

Vi vil i fællesskab med jer fortsætte med at arbejde målrettet på at skaffe penge til endnu flere legater. Hvert et legat der kan lægges i puljen, vil gøre en forskel for den synshandicappede, som kan komme ud og få pulsen op sammen med andre synshandicappede & seende i deres eget lokalmiljø.

Vi arbejder også ihærdigt i kulissen på at skabe nogle spændende udendørs arrangementer. Vi håber at kunne trykke på knappen i 2. halvår 2021. Vi har som alle andre været nødt til at trække i håndbremsen, indtil coronaen giver mulighed for den slags aktiviteter igen, MEN …….

vi vil fortælle om, hvad vi har på tegnebrættet her på hjemmesiden, når vi tør lægge os fast på nogle datoer. Vi glæder os allerede og vil glæde os til at høre fra jer og ses i det nye år 😊.

Rigtig godt nytår!

Fra holdet bag Blindmotion

NB! Ansøgningsfrist for legater  i 2021 er den 21. februar 2021

Kategorier
Nyttige links

Privatlivspolitik for Blindmotion

Vi behandler personoplysninger og skal overholde lovgivningen og principperne for god databehandlingsskik. Derfor har vi vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller, hvordan vi behandler personoplysninger, der sikrer en lovlig og gennemsigtig behandling.

Vi behandler udelukkende personoplysninger til klare og saglige formål og ud fra foreningens legitime interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige for at opfylde de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige – eller når du beder os om det.

Vi er ansvarlige for behandling af dine personoplysninger

Foreningen Blindmotion er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan altid kontakte foreningens data-kontaktperson, som er vores økonomiansvarlige.
Kontaktperson – se også: http://blindmotion.dk/kontaktpersoner_nyttige_links/
Adresse: Agervang 20, Gershøj, 4070 Kirke Hyllinge
CVR: 4110 9467
Mail: annette@blindmotion.dk
Hjemmeside: www.blindmotion.dk

Behandling af personoplysninger

Vi behandler følgende personoplysninger:

1. Medlemsoplysninger:

  • Almindelige personoplysninger: Fx kontaktoplysninger som navn, adresse, indmeldelsesdato, telefonnummer, fødselsdato, mailadresse.

2. Oplysninger om frivillige:

  • Almindelige personoplysninger: Fx kontaktoplysninger som adresser, telefonnummer og mailadresser.
  • Andre oplysninger om tillidsposter og andre hverv i relation til foreningen og bankkontonummer
  • Cpr-numre og oplysninger om strafbare forhold (fx børneattest)

Her indsamler vi oplysninger fra

Normalt får vi oplysningerne fra dig. I nogle tilfælde kan der være andre kilder, fx:

  • Offentlige myndigheder, fx nødvendige skatteoplysninger ved udbetaling af løn
  • Sociale medier eller andre kanaler som er offentligt tilgængelige.

Foreningens formål med behandling af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger til bestemte formål, når vi har en lovlig grund (hjemmel).

Lovlige grunde til at behandle oplysninger om dig er:

  • At vi som forening har en (legitim) interesse i at behandle dine oplysninger
  • At det er nødvendigt for, at vi kan opfylde en aftale med dig
  • At loven stiller krav om, at vi behandler dine oplysninger
  • At du har givet samtykke til, at vi kan behandle dine oplysninger

Formålene med at behandle oplysninger om foreningens medlemmer er:

  • At behandle medlemsoplysninger – herunder at opkræve kontingent og sende nyhedsbrev
  • At vi kan drive foreningens aktiviteter, herunder planlægge, gennemføre og følge op på dem
  • At opfylde lovgivning, herunder krav i serviceloven
  • At kunne levere varer og ydelser du har bestilt
  • At administrere din relation til foreningen

Formålene med at behandle oplysninger om foreningens frivillige er:

  • At vi kan koordinere og håndtere frivilliges opgaver i foreningen
  • At kunne udbetale transport og rejsegodtgørelser, refusion og lignende
  • At administrere din relation til foreningen

Vi behandler kun personoplysninger ud fra legitime interesse

I det omfang vi behandler dine medlemsoplysninger, sker det alene på baggrund af foreningens berettigede og legitime interesser som er:

  • At håndtere dine medlemsrettigheder (fx på generalforsamlingen) i henhold til foreningens vedtægter
  • At du kan opfylde dine forpligtelser som medlem af foreningen, herunder betale kontingent mv.
  • At kunne planlægge og afholde sociale arrangementer og aktiviteter
  • At dele dine personoplysninger med de leverandører og samarbejdspartnere, som bistår os fx med udførelsen af din ordre, eller som bistår os med vores IT-drift, hosting, mv. Det betyder, at vi kan dele dine oplysninger med f.eks. vores serviceleverandører, vores tekniske support og vores banker, forsikringsselskab, revisor og advokat. Indrapportering til offentlige myndigheder som fx SKAT.
  • At kunne vise situationsbilleder fra konkret aktivitet eller arrangement i foreningen. Der vil som udgangspunkt ikke skulle søges samtykke, når der er tale om offentliggørelse af fotos/video under foreningens udfoldelse af aktiviteter. Vi tilstræber dog altid at sikre samtykke. Skulle du ikke have lyst til offentliggørelse af foto/video kan du altid rette henvendelse og få det slettet. Se i øvrigt datatilsynets vejledning om brug af billeder på internettet.
  • At bevare oplysninger med historisk værdi til statistik og lignende

Samtykke

Når vi behandler oplysninger om dig, sker det ofte på et andet lovligt grundlag end dit samtykke. Vi indhenter derfor kun dit samtykke, når det i sjældne tilfælde er nødvendigt for at behandle dine personoplysninger til de formål, der er beskrevet ovenfor.

Hvis vi indhenter dit samtykke, er det frivilligt, om du vil give samtykke, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at give os besked om det.

Når vi indhenter personoplysninger om børn og unge under 15 år, foretager vi en vurdering af, om barnet selv er i stand til at afgive de pågældende personoplysninger. Hvis ikke, indhenter vi samtykke fra en forælder.

Indsamler vi personoplysninger på børn via informationstjenester (apps og sociale medier), kan børn fra og med de er fyldt 13 år selv afgive samtykke.

Videregivelse af dine personoplysninger

Vi videregiver ikke oplysninger om dig til andre uden for foreningen – fx til brug for markedsføring – uden dit samtykke.

Opbevaring og sletning af dine personoplysninger

Vi har forskellige behandlingsformål og opbevaringsperioder alt efter, om vi behandler dine personoplysninger som medlem af foreningen, som frivillig eller som bruger:

Medlemmer: Vi sletter oplysninger om dig et halvt år efter at dit medlemskab, er ophørt.

Frivillige: Vi sletter oplysninger om dig, et halvt år efter at dit frivillige arbejde er ophørt. Vi opbevarer oplysninger (i anonymiseret form) på såvel medlemmer, frivillige og brugere til statistik og lignende, så længe de har historisk værdi.

Dine rettigheder

Når vi behandler dine oplysninger, har du iflg. persondataforordningen en række rettigheder:

  • Du har ret til at blive oplyst om, at vi behandler oplysninger om dig – det er det vi oplyser dig om i denne privatlivspolitik (som forening har vi oplysningspligt)
  • Du har ret til at få indsigt i de oplysninger vi behandler om dig (indsigtsret)
  • Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig berigtiget (retten til berigtigelse)
  • Du har ret til at få oplysninger om dig slettet (retten til at blive glemt)
  • Du har ret til at gøre indsigelse mod, at dine oplysninger anvendes til markedsføring
  • Du har ret til at flytte dine oplysninger – dvs. at vi skal udlevere de oplysninger vi har om dig i et almindeligt anvendt format (retten til dataportabilitet)

Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod vores behandling, ved at henvende dig til os. Du finder kontaktoplysninger øverst her i privatlivspolitikken.

Henvender du dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt. Du kan indgive klage til tilsynsmyndighederne – Datatilsynet – over behandling af dine personoplysninger.

Revision af privatlivspolitikken

Vi forbeholder os ret til at ændre foreningens privatlivspolitik. Når vi ændrer privatlivspolitikken ændrer vi også datoen øverst i dette dokument. Ved væsentlige ændringer vil du modtage meddelelse herom.

Kategorier
Nyttige links

Hvervning – regelsæt

Hvervning til blindmotion.dk, støtteforeningen til Synshandicappedes Motionsfond – regelsæt

Indsamler

Foreningen Blindmotion
Agervang 20, Gershøj
4070 Kirke Hyllinge
CVR: 4110 9467

Medlemskaber

Personligt medlemskab: Nyhedsbrev(e) samt repræsentation ved 1 stemme ifm. generalforsamling.

Familiemedlemskaber: Nyhedsbrev(e) samt 2 medlemskaber repræsenteret ved 1 stemme pr. medlemskab.

Virksomhedsmedlemskab: Nyhedsbrev(e). 2 eksponeringer på facebook eller instagram – valgfrihed mellem de 2 medier. Eksponering ved logo på blindmotion.dk/Virksomheder som er medlem af Blindmotion. Logo fra Blindmotion.dk, der kan anvendes i virksomhedens egen markedsføring.

Betaling

Webshop: Blindmotion modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard, PayPal. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i danske kroner og incl. moms. Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte/udgåede varer.
Ved køb uden for webshop kan her benyttes mobilePay & bankoverførsel.

Fortrydelsesret

Der er 14 dages fortrydelsesret for produkter fra foreningens webshop excl. medlemskaber – venligst ret henvendelse til annette@blindmotion.dk

Kvittering

Kvittering sendes automatisk i shoppen, når der er foretaget et køb – dette gælder både køb og medlemskaber.

Ved større køb via andre kanaler bekræftes direkte ved udstedelse af særskilt kvittering.

Klageadgang

1) Klager skal indgives skriftligt til foreningens bestyrelsesformand, find kontaktinformation her

2) Inden for 1 måned efter at klageren er bekendt med de forhold der klages over.

3) Klagen begrundes bilagt relevant dokumentation

4) Klager vil modtage en skriftlig tilbagemelding, så snart klagen er afdækket, senest 2 uger efter indsendelse.

5) Du har mulighed for at klage til Indsamlingsnævnet og ISOBRO’s Branchenævn.

Klageadgang Indsamlingsnævnet: Her kan du læse mere om klagemulighederne gennem Indsamlingsnævnet.

Klageadgang ISOBRO: Her finder du klagevejledning hos ISOBROs branchenævn.

Denne klageadgang gælder både indsamling og hvervning af medlemmer.

Kategorier
Nyttige links

Hvervning af medlemmer – retningslinjer

Blindmotion arbejder som støtteforeningen i sporet for Synshandicappedes Motionsfond.

Målet er at:

  • Udbrede kendskabet til idræt og motion for personer med nedsat syn
  • Knytte relationer og kontakter mellem synshandicappede og seende
  • Orientere om idrætsaktiviteter – komme fra tanke til handling!
  • Hverve medlemmer, så vi kan uddele endnu flere legater til synshandicappede fremover

Synshandicappedes Motionsfond (fond)

  • Synshandicappedes Motionsfonds formål er at fremme motion og idræt for at gøre det muligt for personer med et synshandicap at få pulsen op – være aktive i inspirerende fællesskaber med andre.
  • Personer med synshandicap får muligheden for at udfolde sig med samme personlige frihed og samme selvværd som alle andre. Tilbuddet er for alle, men ikke mindst til børn og unge.

Der uddeles én gang om året legater ud til synshandicappede legatmodtagere. Se mere på www.motionsfonden.dk/legateruddeling/legater

Medlemmernes bidrag fra Blindmotion går ubeskåret til fondens kapital for Synshandicappedes Motionsfond. Det er formuens årlige afkast for Synshandicappedes Motionsfond, som udlægges til legater til synshandicappede én gang om året. Håndtering af legatansøgere/-uddeling sker i samarbejde med Dansk Blindesamfund, der er sekretariat for Synshandicappedes Motionsfond.

Hvervning

Blindmotion hverver medlemmer og midler til Synshandicappedes Motionsfond via

Hvervning ved personlig henvendelse eller telefonisk henvendelse sker i overensstemmelse med god indsamlingsskik. Der tages udgangspunkt i de etiske retningslinjer, som er fastsat af ISOBRO (Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation) & Lov om indsamling

Foreningen vil altid:

  • Udvise respekt for bidragsyderens integritet og handlefrihed
  • Kommunikere sandfærdigt og troværdigt omkring hvervningens formål og brugen af de indsamlede midler
  • Udvise åbenhed omkring foreningens formål, ledelse og økonomi

Område: Danmark

Kategorier
Nyttige links

Regnskab

Regnskabet for foreningen Blindmotion kan findes her.

Kategorier
Uncategorized

Motionsaktivitet eksempel

Goalball er en holdsport for blinde og svagsynede, hvor man kan spille og være på niveau med de øvrige spillere.

Om motionsaktiviteten

Lokation: Flere steder i Danmark

Goalball er en international, dynamisk og intensiv hold- og boldsport for blinde og stærkt svagsynede, der giver sved på panden. Goalballspil er hurtigt og udfordrer spillerne fysisk og mentalt. En goalballkamp spilles på en bane, der er 9×18 meter, på størrelse med en volleyball bane og hvor hele baglinjen udgør målet. Holdene befinder sig hele tiden på egen banehalvdel. Spillerne orienterer sig på banen ved hjælp af linjerne, som er 3 mm høje, så man kan føle dem. Der spilles med en gummibold på størrelse med en basketball blot tungere og med bjælder i, hvilket betyder at spillerne kan høre, hvor bolden er.

Vidste du at…?

Danmark har både et kvinde- og herrelandshold, som har vundet flere medaljer ved både VM, EM og PL (paralympiske lege)!

En personlig anbefaling fra Susanne

Susanne siger, at dette er den bedste sport nogensinde, og det har hjulpet hende meget! (Giv et personligt præg her, så flere mennesker vil prøve aktiviteten uden at være “bange”)

Kontaktinformation

Roskilde og København

Blinde og Svagsynedes Idrætsforening
Kontakt: Træner Ricky Nielsen 22 22 61 59
http://bsi-klub.dk/
Faceboogruppen: bsi-goalball