Kategorier
Uncategorized

Les Lanciers hos Savery Academy

Få pulsen op ude på dansegulvet og lad musikken rulle i blodet til skønne toner!

Vi danser søndag den 6. november 2022 fra kl.: 16.30-18.30

og holder en pause midtvejs, hvor vi får et glas bobler og lidt til ganen.

Mødestedet er Savery Academy, Strandgade 98, 1., 1401 København.

Arrangementet er både for synshandicappede og seende pårørende/-ledsagere.

Vi skal igen danse Les Lanciers hos Savery Academy – og vi gør det igen, fordi det var så sjovt og fordi det er herligt at danse. Så hvad er der at være i tvivl om?

Vi danser i makkerpar, to og to, hvor den ene kan se og den anden ikke kan, eller i hvert fald ikke ret meget. Og denne gang skal det nok lykkes at komme igennem herremølle og damemølle efter et par forsøg.

Les Lanciers består af seks ture med hver sin musik, så det er let nok at høre, hvilken tur der er tale om efter noget øvelse. Det svære er så det med, hvor fødderne skal hen og hvilken vej man skal dreje, men vi får kyndig vejledning af en professionel danseinstruktør fra Savery Academy, fuldstændig ligesom sidst. Det bliver godt og sjovt!

Det koster 150,- kr. at være med, og du betaler på MobilePay nr. 648422, skriv venligst: Dans, 1051 + dit/jeres navn(e) i beskedfeltet, og send en mail til carina@blindmotion.dk, så er du klar til at svinge træbenet 😊. I mailen skriver du lige dit navn og telefonnummer, både for dig selv og din partner. Har du ikke lige en makker, så finder vi en til dig, så bare meld dig til.

Hvis du er medlem af Blindmotion er arrangementet gratis. NB! Hvis du altså ikke allerede har brugt din årlige adgangsbillet i forbindelse med et andet af Blindmotions ”gratis ”-arrangementer.

Vi glæder os til at se dig til festlig stund sammen!!!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.