Kategorier
Uncategorized

Salsaevent

Salsa event februar 2024

Fryser du, så grib chancen for at få varmen.

Tag med til salsaevent – kroppen bliver rørt og det er som at komme ud at rejse 😊 Se mere her

Kunne du tænke dig noget bedre end at komme en tur til de varme lande, når vinteren først har sænket sig over os? Nu har du muligheden!

Vi har nemlig lavet en søndag eftermiddag med cubansk musik og et kursus i salsa.

Få sved på panden og gang i hofterne til de dejlige rytmer og den skønne musik, få lært grundtrin, en vuelta og få sjove tips og tricks, så du kan klare dig på dansegulvet.

Du skal medbringe en vaskeklud eller et lommetørklæde, så du kan tørre sveden af panden, et par indendørs gummisko (eller andre indendørssko, der sidder godt fast på foden) og dit gode humør.

Når du går derfra, forstår du bedre, hvorfor der bliver råbt Agua! Agua! på de cubanske dansegulve. Og nej, det er ikke fordi de er tørstige, det er fordi dansen er en hed oplevelse!

Kom og dans med, det bliver sjovt!

Program:

Vi går på dansegulvet den 25. februar 2024 og planen er:

 Kl.: 11.30 – 12.30: Dansens verden – salsa

Kl.: 12.30 – 13.00: Sandwichpause

Kl.: 13.00 – 13.45: Dans, dans

Kl.: 13.45 – 14.00: Pause

Kl.: 14.00 – 14.15: Afrunding

Vores instruktører er Dorte & Jon, som glæder sig til at tage dig/jer med ud i den herlige og pulserende dans.

Tag en seende ledsager med, som er frisk på at være din dansepartner.

Giv venligst besked ved din tilmelding, om du har ledsager med ellers prøver vi at finde en til dig.

Påklædning:

Vi skal lige pointere påklædning igen! Du skal have tøj på, som du kan svede i, for man vil få det varmt og blive lidt forpustet, hvis du ikke er vant til at danse.

Det er VIGTIGT med indesko, da det er et rigtigt dansegulv. Vores danseinstruktør Dorte danser selv i nogle ballerinasko med elastik rundt i kanten og god sål, men gummisko er også fint, bare det ikke er udesko. Ellers strømpesokker.

Sted:

Det hele foregår i M2tango Studio, Kapelvej 46C, Baghuset 2. sal, 2200 København N.

Transportmuligheder:

Hvis du kommer med metroen:

Kl. 11.00: Der vil være en fra Blindmotion på metrostationen, Forum, som guider ned til M2tango Studio, hvis du gerne vil have den hånd med på vejen, ellers er du meget velkommen til selv at tage direkte til danselokalet. Det tager 10 minutter fra metroen at gå derhen.

Hvis du kommer direkte til Kapelvej 46C

Der vil stå en repræsentant fra Blindmotion, der kan fortælle/guide dig vej til lokalet.

Tilmelding:

Send venligst en email til: tilmelding@blindmotion.dk. Skriv endelig navn/telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis vi får brug for det.

Tilmeldingsfrist: den 5. februar 2024.

Betaling:

Er du medlem af Blindmotion og har du endnu ikke brugt dit årlige gratis arrangement, så er salsa eventet gratis.

Er du ikke medlem af Blindmotion koster din deltagelse 150,- kr.

Du kan hurtigt og enkelt betale via MobilePay 648422 eller betale til foreningskontoen nr.: 7620 2136933 (skriv venligst navn/efternavn, det vedrører yoga og koden 1066. Er du medlem skriver du endelig også det i feltet.

Har du #Overskud til at dele, så meld dig ind i Blindmotion for 250,- kr. om året og deltag samtidig i dette arrangement. Du betaler som nævnt ovenfor og tak for din opbakning.

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, er du meget velkommen til at kontakte Dorte på dse@huligennem.dk

På gensyn i M2tango Studio!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *