Kategorier
Uncategorized

Deltag i Royal Run i Fredericia

Kender du udtrykket “det er konge!”? Det siger man, når noget er virkelig godt.

Det her er fantastisk: Vi har fået mulighed for sammen med DBS at deltage i Royal Run i Fredericia mandag den 20. maj, hvor selveste Kong Frederik også løber med.

Vi er i gang med at etablere en dejlig weekend for både løbere og ledsagere, for lige den weekend deler vi også årets legater ud for Synshandicappedes Motionsfond – så du kan godt begynde at snøre skoene!

Kom med mandag den 20. maj, startsted og klokkeslæt kender vi ikke endnu, men….:

Der er fire forskellige distancer, og du kan enten løbe eller gå turen.

Du skal vælge mellem 1) One Mile, 2) 5 km gårute, 3) 5 km løberute og 4) 10 km løberute.

Skriv på tilmeldingen, hvilken distance du og din ledsager vælger. Har du ikke en ledsager, der vil med, så sig til, så finder vi en til dig.

En startpakke koster 200 kr.  og består af et løbenummer og en t-shirt. Det er kun medlemmer af Blindmotion, der kan benytte dig af denne særlige mulighed.

Hvis din ledsager vil deltage officielt i løbet, kræver det en startpakke, ellers kan ledsageren gå/løbe med gratis (dvs. uden løbenr. & t-shirt). På din tilmelding skal du derfor også skrive, hvilken størrelse t-shirt du/I vil have.

Der er kun option på få billetter, så det er om at være hurtigt ude og din tilmelding er bindende.

Du skal betale senest den 25. januar og skriv venligst i tilmeldingen:

  • dit fulde navn og navn på evt. ledsager
  • mailadresse og mobilnummer på dig/jer
  • og glem ikke: Distance + størrelse på t-shirt.

Send din tilmelding til: tilmelding@blindmotion.dk

Du kan hurtigt og enkelt betale via MobilePay 648422 eller betale til foreningskontoen nr.: 7620 2136933 (skriv venligst navn/efternavn, det vedrører Royal Run og koden 1068).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *