Grib chancen for at prøve Stand Up Paddle Board (SUP) og komme på vandet i herligt selskab og sommerens skønne vejr.
Der er tale om et 1/2-dagskursus med efterfølgende pizzafest den 8. juni 2024 på den smukke Silkeborg Langsø ved Søsportens Hus. Et hus med lækre faciliteter (omklædning og mødelokale, terrasse). Eventet bliver lavet i samarbejde med Surf & SUP Silkeborg.
Er du nybegynder i vandsport, måske specielt inden for SUP, får du her mulighed for at forsøge dig frem og se, hvad denne form for vandsport kan. For øvede er det chancen for en ny tur på vandet. Det bliver en herlig og spændende oplevelse på vandet. Du vil få kyndig vejledning hele dagen og være i herligt selskab! Husk tørt og varmt tøj, så du kan skifte, når I er færdige. Du skal nok regne med at blive våd…
Programmet er:
Kl. 12:00 – 13:00: Ankomst og frokost
Kl. 13.00 – 14.00: For begynderne: Introduktion på land og omklædning.
Kl. 14:00 – 16.00: Spor for uøvede – på søen
Kl.: 13:00 – 16.:00: Spor for øvede – på søen
Undervejs på søen: Mindfulness pause – snack (vand/mueslibar/frugt)
Kl: 16:00 – 16:30: På land igen – omklædning/bad.
Kl. 16.45: – 17:00: Evaluering
Kl. 17.00 – 18.00: Fri leg/og oplæg om andre outdoor aktiviteter i lokalområdet.
Kl. 18.00 – 19.30: Pizza hygge langs vandkanten
Middag: Det er valgfrit om du har lyst til pizza hygge, men bindende tilmelding kræves af hensyn til køkkenteamet og deres planer. Giv venligst besked ifm. din officielle tilmelding dels om du deltager i festen, dels om der er noget med mad, vi skal tage hensyn til.
Deltagere: Synshandicappede og ledsagere. Hvis din ledsager har lyst til at være med på vandet, kan I få en fælles oplevelse – og han/hun er meget velkommen.
Sted: Søsportens Hus, Sølystvej 111, 8600 Silkeborg
Læs mere på https://surf-sup-silkeborg.dk/soesportens-hus/,
Transportmulighed: Info følger – vi er ved at udarbejde en beskrivelse til, hvordan du kan komme med offentlig transport til Silkeborg.
Udstyr: Det anbefales at have badetøj på under våddragten. Surf & SUP Silkeborg sørger for boards/våddragter.
Pris: Den er 250,- kr. og skal din ledsager med på vandet, så er prisen 500,- kr. for jer begge 2.
Hvis du er medlem af Blindmotion kan du være med gratis, hvis du altså ikke allerede har brugt din årlige gratis adgangsbillet i forbindelse med et andet af Blindmotions ”gratis”-arrangementer. Det gælder naturligvis også for din ledsager.
Tilmelding:
Du skal venligst melde dig til/betale senest den 13. maj og skriv endelig i tilmeldingen
- dit fulde navn og navn på evt. ledsager
- mailadresse og mobilnummer på dig/jer
Det er også vigtigt for os i forbindelse med tilmeldingen, at du/I tilføjer, hvilket “syn” du/I har: blind/ svagsynet/seende – det af hensyn til antal instruktører og fordeling.
Skriv meget gerne hvis du har særlige hensyn til kost: veganer/fødevareallergi.
Også gerne om du har dit eget bræt med 😊
Tilmelding er bindende, kun ved aflysning af arrangement returneres indbetaling. Tilmeld dig her lba@blindmotion.dk.
Betaling
Du kan hurtigt og enkelt betale via MobilePay 648422 eller betale til foreningskontoen nr.: 7620 2136933 (skriv venligst navn/efternavn, det vedrører SUP og koden 1068). Er du medlem skriver du også dette i feltet.
Er du ikke medlem af Blindmotionendnu: Så skal du først lige melde dig ind. Se mere her. Skulle du har brug for hjælp til at lave tilmeldingen i Blindmotion, er du velkommen til at kontakte Annette@blindmotion.dk
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at skrive til lena@blindmotion.dk
Der er begrænset antal pladser: 16 personer incl. ledsagere.
Vi glæder os til at se dig/jer!
