Kategorier
Uncategorized

Det meste af weekenden går med ridning, hestesnak, hestepasning, hygge med at pudse seletøj og så lidt mere ridning.

Selvom du ikke lige har erfaring med cowboylivet, er du velkommen alligevel. Bare tag noget tøj med, der kan tåle at blive beskidt, og så nogle gode støvler at ride med. Har du ridehjelm, så tag også den med. Hvis du ikke har sådan en liggende, kan du låne på ridecentret.

Er du lidt af en viking og skulle du have lyst til at hoppe i ridecentrets lille pool, skal du huske badetøj.

Vi mødes på Næstved Station den 15. juni kl. XX og så kører bussen os ud til Askov Ridecenter.

Du kan vælge at bo indenfor i rytterstuen, udenfor i shelter eller i dit eget medbragte telt, så husk lige soveposen og en varm sweater, for vi skal være meget udendørs.

For at kunne deltage, skal du kunne klare dig selv – eller have en med, der hjælper dig.

Priserne for at deltage, både for ryttere og ledsagere, kan du se nedenunder.

Alt, bortset fra transporten frem og tilbage til Næstved station, er inkluderet, altså både mad/drikke og alt det med hestene.

Tag lidt lommepenge med, så kan du købe lidt guf eller en sodavand på stedet, hvis den lækre og sunde mad, du får, ikke helt dækker dit behov.

Du skal ikke vente for længe, før du melder dig til, for der er ikke så mange pladser! Du skal selvfølgelig være medlem af Blindmotion, for at kunne deltage.

Program:

Lørdag den 15. juni:

Kl. 14.00:        Ankomst – kom på plads i telte/rytterstue m.m.

Kl. 15.00:        Kaffe og velkomst hygge – information om forløbet

Kl. 16.00:        Hold 1 rider, hold 2 teori om heste

Kl. 17.00:        Hold 2 rider, hold 1 teori om heste

Kl. 19.00:        Aftensmad

Kl. 20.00:        Sommeraften hygge med lege m.m.

Kl. 22.00:        Godnat sov godt

Søndag den 16. juni:

Kl. 8.00:          Morgenmad

Kl. 9.00:          Staldarbejde alle

Kl. 10.00:        Hold 2 rider, hold 1 pudser sadeltøj

Kl. 11.00:        Hold 1 rider, hold 2 pudser sadeltøj

Kl. 13.00:        Frokost og undervejs et indlæg om hestens fantastiske psykiske/fysiske påvirkning på os alle.

Kl. 14.30:        Pakke sammen

Kl. 15.30:        Tak for denne gang

Kl. 15.45:        Busafgang til Næstved Station

Rytterne deles op i mindre grupper, som deler de udvalgte heste.

Der undervises i dressur, turridning og hestens pasning med mere. Der rides dagligt 1 gang

plus diverse aktiviteter med og uden hest.

Sted: Askov Ridecenter, Askovvej 49, 4733 Tappernøje

Deltagere: Alle ryttere, der selv kan varetage enhver form for personlig hygiejne. Eller har hjælper med.

Forplejning/overnatning: Der er fuld forplejning inklusive saftevand, kaffe og te.

Sodavand, slik med mere kan købes til rimelige priser.

Du kan sove i eget medbragt telt, sove i shelter eller få en plads i rytterstuen, hvor I sover i fællesskab.

Udstyr – medbring: Ridetøj, ridehjelm (kan lånes), evt. almindeligt tøj (der kan tåle at blive snavset), hvis vejret er godt evt. badetøj og håndklæde.

NB! Ridecentret hæfter ikke for tyveri, ulykker, sygdom og skader opstået under lejren.

Transportmuligheder:

  • Du tager selv direkte ud til rideskolen på ovenstående adresse. Spørg efter Isabella, som vil være på stedet, når du kommer😊 eller
  • Der er arrangeret fælles bus fra Næstved Station til rideskolen. Busselskabet hedder: Anchersen Fladså Turistfart. Den afgår fra Banegårdspladsen – planlagt afgang xxxx og vi sørger for, at der er en repræsentant fra Blindmotion foran stationens hovedindgang, som kan fortælle/guide vejen over til bussen. Der arrangeres også bus tilbage til stationen, så du kan komme videre hjem derfra. Planlagt ankomst til stationen er kl. xxxx.

Pris:

Så er det op på hesten 😊 for du kan komme med for kun 500,- kr. Bare du er medlem af Blindmotion.

NB! Har du en større tryghed ved at have en ledsager med, skal I være meget velkomne. Giv venligst besked ved din tilmelding, om du har ledsager med.

Evt. hjælpere som deltager aktivt i lejren koster kr. 150,00 for kost og logi pr. påbegyndt døgn, hvis hjælperne kun kan tilbyde at være observant og hjælper på en enkelt person vil prisen for hjælperen være kr. 250,00 for kost pr. påbegyndt døgn.

Tilmelding:

Send venligst en email til jacob@blindmotion.dk. Skriv venligst navn/telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis vi får brug for det. Oplys meget gerne: Er du ny på hesteryg eller prøvet det før? Dine ønsker til logi og info omkring syn. Skulle du have særlige krav til kost: Vegetar/nøddeallergi m.m. så skriv lige det med.

Tilmeldingsfrist: Senest den 27. maj 2024

Tilmelding er bindende, kun ved aflysning af arrangement returneres indbetaling.

Betaling

Du kan hurtigt og enkelt betale via MobilePay 648422 eller betale til foreningskontoen nr.: 7620 2136933 (skriv venligst navn/efternavn, det vedrører test-1-hest og koden 1067)

Er du  medlem af Blindmotion skriver du også dette i feltet.

Er du ikke medlem af Blindmotion endnu: Så skal du først lige melde dig ind her. Skulle du have brug for hjælp til at lave tilmeldingen i Blindmotion, er du velkommen til at kontakte Annette@blindmotion.dk.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Isabella Steffensen på telefon 2197 9292.

Vi glæder os til at se dig/jer – på gensyn på Askov Ridecenter!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *