- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sammen om Blindmotion – for frivillige

april 8 kl. 19:00 – 20:00
Sæt kryds i kalenderen – vi går videre med udveksling af nye ideer for Blindmotions fremtid.
Tak til jer frivillige – det er jer, der sparker dørene op til nye eventyr og muligheder i Blindmotion. Og med det gode møde, vi havde sidst, er der nyt at bygge videre på!
I Blindmotion bidrager vi fra alle hjørner af Danmark, og meget af det, der får hjulene til at dreje bag kulisserne, sker på vores online møder. Det er her, vi ikke bare lægger fundamentet for vores events, men også for de teams, man kan være en del af og bidrage til – ud fra egne interesser, idéer og muligheder. Her er online møder ikke kedelige, for du gør selv forskellen 😊
Derfor samler vi endnu en gang frivilligteamet på tværs for at skabe fælles overblik og sætte retningen for det næste stykke tid.
Vi tager stafetten op fra sidst og sætter fokus på:
• Jeres indspark og idéer til strategien
• Tanker om, hvordan vi kan styrke samarbejdet og fællesskabet fremadrettet
• En kort status på nye events og spændende muligheder for at sætte dit eget fingeraftryk
Praktisk information
Dato: onsdag den 8. april 2026
Tid: Kl. 19.00–20.00
Varighed: 1 time
Format: Online
Tilmelding
Skriv til carina@blindmotion.dk senest den 7. april. Du får sendt et mødelink kort før mødet.
Mødet er uformelt, og der er ingen forventning om forberedelse.
Du er meget velkommen – uanset hvor meget eller lidt du er involveret lige nu.
Vi glæder os til at se dig!
Venlig hilsen
Bestyrelsen i Blindmotion
