Kategorier
Uncategorized

Blindmotion på højskole

Pulsen op | Fællesskab | Nye muligheder

Her begynder måske din vej ind i højskolelivet

Har du lyst til at prøve noget nyt? Møde nye mennesker? Udfordre dig selv og blive en del af et fællesskab, hvor der er plads til forskellighed, nysgerrighed og nye oplevelser?

Blindmotion på højskole er udviklet med ønsket om at sænke dørtrinnet til den danske højskoletradition for blinde og svagsynede. Sammen med en række samarbejdende højskoler åbner vi nye veje ind i højskolelivet, så du kan finde den vej, der passer bedst til dine interesser, din livssituation og dine ønsker.

På en højskole handler det ikke kun om undervisning. Det handler om fællesskab, dannelse og oplevelser. Om at prøve noget nyt, dele hverdagen med andre, blive inspireret og måske opdage sider af dig selv, som du ikke vidste fandtes.

Vi plejer at sige: “En blind kan næsten alt – hvis bare der kommer en hjælpende hånd fra en seende.”

Den tanke er fundamentet i Blindmotion på højskole. Sammen med vores samarbejdende højskoler ønsker vi at gøre højskolelivet mere tilgængeligt for blinde og svagsynede, fordi vi tror på, at mennesker vokser, når de mødes, lærer af hinanden og får mulighed for at finde deres egen vej.

To unge kvinder ude i naturen hopper i glæde
Foto: 2 super glade og begejstrede piger, hvor den ene hopper op i luften

Vælg den vej, der passer til dig

Blindmotion på højskole tilbyder tre forskellige veje ind i højskolelivet. Du vælger den mulighed, der passer bedst til dine interesser, din livssituation og den tid, du har.

Blindmotion giver et økonomisk tilskud til ugekurser og længere højskoleophold, så endnu flere blinde og svagsynede får mulighed for at opleve højskolelivet.

Weekendkursus – et første møde med højskolelivet
Oplev højskolelivet gennem en aktiv weekend med fællesskab, bevægelse og nye oplevelser.
→ Læs mere om weekendkurset

Ugekurser – fordybelse i interesser og nye oplevelser
Giv dig selv tid til at fordybe dig i en interesse, udvikle nye færdigheder og opleve højskolelivet gennem en uge fyldt med fællesskab, energi og inspiration.
→ Læs mere om ugekurser

Længere højskoleophold – tid til personlig udvikling, fællesskab og dannelse
Bo, lær og lev i 4–6 måneder på en højskole, hvor undervisning, fællesskab og oplevelser bliver en naturlig del af din hverdag.
→ Læs mere om længere højskoleophold

En gruppe glade blinde mennesker står sammen til fællesfoto
Foto: En gruppe glade synshandicappede og seende mennesker står sammen til fællesfoto
Sammen skaber vi flere muligheder

Blindmotion samarbejder med højskoler, der ønsker at gøre højskolelivet tilgængeligt for flere mennesker med synshandicap.

Hver højskole bidrager med sin egen profil, sine egne fag, undervisere og traditioner. Det giver dig mulighed for at finde den vej ind i højskolelivet, der passer bedst til dine interesser og ønsker.

Sammen skaber vi rammerne for oplevelser, fællesskaber og personlig udvikling med udgangspunkt i den enkelte højskoles særlige styrker.

Find din vej

Måske bliver et højskoleophold begyndelsen på nye oplevelser, nye relationer og nye perspektiver.

Uanset hvilken vej du vælger, håber vi, at Blindmotion på højskole inspirerer dig til at tage det første skridt ind i højskolelivet.

Vi vil glæde os til at tage imod dig og hjælpe dig godt i gang.

Pulsen op | Fællesskab | Nye muligheder.

Arrangører: Blindmotion.

Samarbejdende højskoler & Blindes Støttefond – tak for jeres #OverskudTilAtDele ❤️