Blindmotion har brug for ekstra øjne og hænder – har du lyst?
Som frivillig i Blindmotion kan du gøre en aktiv indsats til stor glæde for personer med synshandicap. Vi arbejder for, at synshandicappede skal have muligheder for at kunne dyrke idræt og motion – komme ud og ”få pulsen op” samt skabe nye relationer. Mange synshandicappede er nemlig udfordret ved ”et liv alene i sofaen”.
Det gør vi noget ved i Blindmotion, som kun består af frivillige kræfter – et team fuld af energi, gå-på-mod, kreativitet og engagement. Der skal hele tiden tænkes ud af boksen for at nå højder og vi har vokseværk. Vi har i den grad brug for din hjælp!!
Det kan være, at du vil bidrage med nogle timer af din dyrebare tid en gang imellem til et godt formål.
Til hvad tænker du måske – men hvor kan du se dig selv, som en spiller på holdet?
’’En blind kan næsten alt, hvis bare der kommer en hjælpende hånd fra en seende’’

Blindmotion
Din dør til en forskel
Hjælp os bag gardinerne
Vi arbejder i små teams omkring vores forskellige opgaver; så det er nemt at være med og du får et hurtigt indblik i, hvad mulighederne er for at udfolde dine talenter.
Lige nu søger vi specifikt:
- Blindmotion søger fagligt stærk økonomiprofil til økonomiteamet
- Er du god til at trylle penge frem?
- Er du god til og har det sjovt med at have flere bolde i luften?
- Er du god til at lege med ord? Kan du skrive en god tekst?
Men vi har vokseværk, så der er flere positioner ledige. Se mere om vores teams her
Se nedenfor ”Del glæden ved at have et syn”, hvor du kan være med på et specifikt event.
Har du lyst til at være med eller høre mere: Skriv til carina@blindmotion.dk

Foto: Deltagere på vandretur i Klintekongens rige

Kajakfestival 2024: Foto Per Bille
Del glæden ved at have et syn
Dine øjne kan gavne flere mennesker end blot dig selv. En blind eller svagtseende person kan have besvær med motionere på egen hånd. Som hjælper får du mulighed for at være træningsmakker for mennesker, som også gerne vil være fysisk aktive i sammenspil med andre.
Det er både sjovt, lærerigt og ikke mindst fysisk udfordrende for begge parter, når man arbejder sammen om at gennemføre en motions-aktivitet. Måske du er den, som f.eks. er med som ”landkrabbe” til praktiske gøremål ifm. Kajakfestivalen 2026 i Silkeborg. Vi har brug for flere hænder til vores events. Se om vores øvrige events i kalenderen.
Det siger vores frivillige

Lars Faursholt: Det er fantastisk givende at kunne gøre en forskel
Jeg har rejst over det meste af verden sammen med forskellige blinde og svagtseende som rejseleder og som ledsager…

Lisbeth Hallestad: Det er sjovt at være ledsager for en blind
Det er sjovt at være ledsager for en blind, men det er ikke kun sjovt. Begge parter skal have noget mere ud af det…

Har du lyst til at være med?
Vi garanterer, at du selv får en masse gode oplevelser og et herligt netværk. Vi vil glæde os til at høre fra dig og på forhånd tak for dit #Overskudtilatdele ❤
