Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Kom med på Synsmessen – vi vil glæde os til at møde dig!

september 3 kl. 08:00 17:00

Tekst: Synsmesse. Billede: 5 mennesker sidder udenfor og smiler mod kameraet

Synsmessen er Danmarks største messe for mennesker med synshandicap, pårørende, synsprofessionelle og virksomheder. Her samles foreninger, organisationer og virksomheder fra hele synsområdet for at dele viden, inspiration og nye muligheder.

Uanset om du er nysgerrig på nye hjælpemidler, søger inspiration til en mere aktiv hverdag, arbejder professionelt med synsområdet eller er interesseret i nye samarbejder, er Synsmessen en oplagt mulighed for at skabe nye relationer, udveksle erfaringer og opdage muligheder, du måske ikke vidste fandtes.

For første gang er Blindmotion med på Synsmessen, og vi håber, du har lyst til at kigge forbi vores stand.

Blindmotion skaber rammerne for aktive oplevelser, stærke fællesskaber og nye muligheder, hvor mennesker med synshandicap og seende får pulsen op sammen. Kig forbi til en uforpligtende snak, bliv inspireret af vores univers, og hør, hvordan du kan blive en del af fællesskabet.

Uanset hvad der bringer dig til Synsmessen, vil vi glæde os til at møde dig.

Hvad kan du opleve hos Blindmotion?

  • Aktive events og oplevelser året rundt
  • Blindmotion på højskole
  • Aktive fællesskaber for mennesker med synshandicap og seende
  • Muligheder for samarbejde og partnerskaber med Blindmotion

Praktiske oplysninger

Dato: 3. september 2026

Sted: Odense Congress Center, Sal Jylland, Ørbækvej 350, 5220 Odense

Åbningstider

  • Kl. 08.00: Dørene åbner for synsprofessionelle.
  • Kl. 14.00: Dørene åbner for private besøgende.
  • Kl. 17.00: Synsmessen lukker.

Entré: Gratis.

Læs mere om Synsmessen her

Blindmotions deltagelse på Synsmessen er støttet af Eric Storm Fonden.

Tak for jeres #OverskudTilAtDele ❤️

Få pulsen op – sammen.