Blindmotion – Politik for deltagelse, events, rejser og frivillighed
Deltagelse i Blindmotions events
Medlemskab: Deltagelse i Blindmotions events kræver medlemskab af Blindmotion, medmindre andet fremgår af eventbeskrivelsen.
Ledsagere: Ledsagere betaler for egen deltagelse og skal være medlem af Blindmotion.
Hvis en synshandicappet der har tilmeldt sig og har betalt for sin deltagelse i en vandretur, selv finder en seende ledsager, der vil betale for sin egen deltagelse: så tilmelder ledsageren sig direkte til Blindmotion, overfører deltagergebyret, og informerer tovholderen for eventet om, at de 2 ønsker at vandre sammen med hinanden. I tilfælde af at de ønsker at dele værelse med hinanden, sørger tovholderen for det.
Hvis en synshandicappet ikke kan finde en ledsager, der vil betale for sin egen deltagelse, forsøger vi i Blindmotion – uden garanti – at finde en seende ledsager, der vil betale for sin egen deltagelse.
Hvis du som synshandicappet ikke ønsker ledsager, så må vi tale om det. For det er situationsbestemt i forhold til event.
Hvis Blindmotion finder en selvbetalende ledsager, og straks efter at den seende ledsager har overført sit deltagergebyr, fortæller tovholderen den synshandicappede, at den synshandicappede kan sige ja eller nej til at deltage i vandreturen sammen med Blindmotions seende ledsager.
Hvis den synshandicappede siger nej, kan den synshandicappede ikke betragte sig som deltager.
Hvis det ender med, at hverken den synshandicappede eller Blindmotion kan finde en selvbetalende ledsager, kan den synshandicappede ikke deltage i eventet. Den synshandicappede får sit deltagergebyr tilbagebetalt (men ikke betalingen for sit medlemskab i Blindmotion).
Tilmelding og afbud
Tilmelding: Tilmelding til Blindmotions events er bindende, og der gives ikke penge retur ved afbud fra deltagerens side.
Bliver du forhindret? Du er altid velkommen til at give din plads videre til en anden. Giv os blot besked inden eventets start.
Aflysning og ændringer
Hvis vi må aflyse eller flytte et event
Hvis Blindmotion bliver nødt til at aflyse eller ændre datoen for et event, tilbyder vi altid:
- En plads på den nye dato
- Refusion, hvis den nye dato ikke passer dig
Ændringer
Blindmotion forbeholder sig retten til mindre ændringer i program, tidspunkt eller lokation, hvis det bliver nødvendigt.
Uforudsete situationer
Ved eksempelvis sygdom, ekstremt vejr eller andre forhold uden for Blindmotions kontrol kan et event blive flyttet eller ændret med kort varsel. I sådanne tilfælde forsøger vi altid at finde en god løsning sammen.
Rejser til udlandet
Rejsen omfatter ikke:
Rejse- og afbestillingsforsikring er ikke inkluderet.
Vigtig information om afbestillingsforsikring: Afbestillingsforsikring skal altid købes inden betaling af depositum. Dette er et krav fra forsikringsselskaberne.
Foto og sociale medier
Der kan blive taget billeder og video ved Blindmotions events.
Materialet kan anvendes på:
- Blindmotions hjemmeside
- Sociale medier
- Informations- og markedsføringsmateriale
Hvis du ikke ønsker at optræde på billeder eller video, kan du altid give besked til arrangøren.
Samvær og adfærd
Blindmotion ønsker at skabe et trygt, respektfuldt og inkluderende fællesskab for alle deltagere.
Der forventes:
- En respektfuld omgangstone og omgangsform
- Hensyn til andre deltagere
Ingen diskrimination, chikane eller grænseoverskridende adfærd
Ved grov eller utryg adfærd kan arrangører eller bestyrelsen afvise deltagelse i events.
Ansvar
Deltagelse i Blindmotions aktiviteter sker på eget ansvar.
Blindmotion kan ikke holdes ansvarlig for:
- Personskade
- Tabte eller stjålne ejendele
- Forhold uden for foreningens kontrol
Dette gælder medmindre skaden skyldes grov uagtsomhed fra foreningens side.
Frivillighed, fællesskab og transport
Blindmotion er en frivillig forening bygget på fællesskab, engagement og lysten til at skabe oplevelser sammen. Vores aktiviteter bliver muliggjort af frivillige kræfter og en stærk entreprenørånd, hvor mange bidrager, fordi de brænder for sagen og fællesskabet.
Som udgangspunkt refunderer Blindmotion derfor ikke transportomkostninger i forbindelse med frivilligt arbejde, møder eller deltagelse i aktiviteter og events.
I enkelte tilfælde kan transport indgå som en del af et specifikt eventbudget eller dækkes ved særlige behov, men dette kræver altid forhåndsgodkendelse.
For Blindmotion er det samtidig vigtigt, at økonomi ikke bliver en unødvendig barriere for deltagelse. Derfor arbejder vi aktivt med:
- tydelig information om transportmuligheder
- koordinering af samkørsel
- brug af fælles transport, hvor muligt
- planlægning som kan minimere unødige udgifter
Vi opfordrer desuden til, at møder og aktiviteter så vidt muligt kombineres, så ressourcer bruges bedst muligt – både for den enkelte og for foreningen som helhed.
Kontakt
Har du spørgsmål eller behov for at give besked om ændringer, er du altid velkommen til at kontakte den eventansvarlige. Se information i eventbeskrivelsen på hjemmesiden.
