Frihed til vands

Når friheden begynder på vandet

Forestil dig at skubbe kajakken fra land. Sætte dig til rette. Høre vandet mod skroget. Tage det første padletag – og så det næste. Snart finder kroppen rytmen. Kajakken glider frem, vinden rammer ansigtet, og lydene fra land bliver langsomt mindre. Forude ligger vandet åbent. Ingen fortovskanter, ingen lygtepæle, cykler eller løbehjul, du skal passe på. Bare vandet, naturen og horisonten foran dig.

Det er frihed til vands

I Blindmotion elsker vi at være aktive på og i vandet. Lige nu er kajakken vores store omdrejningspunkt. Her kommer du tæt på naturen på en helt særlig måde. Du mærker vind og vejr, hører landskabet omkring dig og oplever glæden ved selv at skabe fremdrift med hvert eneste padletag.

Her handler det ikke om, hvor langt du kan se.

Det handler om lysten til at komme afsted, få pulsen op og være en del af et aktivt fællesskab med mennesker med synshandicap og seende.

Kajak, kajak og atter kajak. For når først du har fået smag for kajaklivet, kan det være svært ikke at få lyst til mere.

Derfor skaber Blindmotion forskellige muligheder for at komme afsted.

Der er ikke én rigtig måde at være en del af kajaklivet på – og heldigvis for det.

Måske skal du tage dit allerførste padletag. Måske har du allerede fået smag for kajakken og vil udvikle dine færdigheder. Måske kalder Kajakfestivalen med roning, eventyr og fællesskab. Eller måske er du klar til at få endnu mere kajak ind i hverdagen sammen med andre i en lokal kajakklub.

Du går ind dér, hvor din erfaring, din lyst og dine ambitioner passer.

For nogle begynder eventyret stille og roligt. Andre vil have flere kilometer i armene, mere teknik og nye udfordringer. Og måske får du undervejs lyst til noget, du slet ikke havde forestillet dig, da du tog dit første padletag.

Hvor langt har du lyst til at ro?

Der skal være plads til at udvikle dig, prøve mere, få nye oplevelser – og få pulsen op undervejs.

Vi fortsætter med at åbne nye døre og sætte kurs mod nye horisonter. Du bestemmer selv tempoet – og hvor langt du har lyst til at tage kajaklivet.

Har du aldrig roet kajak før?

Så er der også en vej ud på vandet.

Blindmotions kajakweekender er for dig, der allerede har prøvet havkajak. Er du helt ny, tilbyder vores samarbejdspartner Dansk Blindesamfund kajakkurser, hvor du kan lære de grundlæggende færdigheder og blive fortrolig med kajakken.

Måske er det her, du tager dit første padletag – og opdager, at du får lyst til mere.

Kajak silkeborg print fotograf per bille 240817 dsc06031

Foto: Sven til vands

Til dig der har roet før – vælg spor:

20230818 132938~2

Kajakweekender – når du vil mere med din roning

Har du allerede prøvet kræfter med havkajak og fået smag for det?

På vores kajakweekender mødes mennesker med synshandicap og seende om glæden ved at ro. Her får du mulighed for at bruge masser af tid på vandet, udvikle og styrke din roning og dele oplevelsen med andre, der også er vilde med kajaklivet.

Du kan også arbejde målrettet mod at kvalificere dig til et IPP2-bevis.

4 kajakroer på vandet

Kajakfestival – mere vand, mere eventyr

Kajakken er stadig omdrejningspunktet.

Men til Kajakfestivalen skruer vi op for resten!

Her får roningen selskab af ekstra eventyr, naturoplevelser, fællesskab, musik, god mad og den særlige festivalstemning, der opstår, når en flok kajakentusiaster samles både på vandet og på land.

Du kan være nybegynder eller have mange kilometer i armene. Det vigtigste er lysten til at komme med. Har du ambitioner om mere, kan du også her arbejde mod at kvalificere dig til et IPP2-bevis.

Kajak silkeborg print fotograf per bille 240816 dsa07158

Din lokale kajakklub – åbn døren til mere kajakliv

Hvad nu hvis kajak ikke kun skulle være noget, du dyrker på en weekend eller festival?

Måske ligger der en kajakklub tæt på dig, hvor du kan komme på vandet langt oftere.

Det er en dør, vi gerne vil være med til at åbne.

Kajakroer sejler tæt på ænder

Foto: Søren til vands og hilser på andemor og ællinger

Siden sidst – kom med tilbage på vandet

Kajakweekender, Kajakfestival og oplevelser på og omkring vandet.

Gå på opdagelse i historierne fra Frihed til vands, og kom med tilbage til nogle af de øjeblikke, vi har delt.

Se med – når kajaklivet kommer på film

Hvordan føles en Kajakfestival egentlig?

Kom med på vandet og ind i fællesskabet gennem glimt fra Kajakfestivalen på vores YouTube-kanal.

Presseomtale – historier fra vandet

Nogle historier fra vandet rækker længere end det enkelte padletag.

Mød fortællinger om kajaklivet, fællesskabet og de muligheder, der opstår, når nye døre åbnes.