Er du god til at trylle penge frem? Bliv frivillig fundraiser hos Blindmotion!
Er du en kreativ, målrettet og energisk person, der elsker at gøre en forskel? Hos Blindmotion søger vi en frivillig fundraiser, der ved #Overskudtilatdele vil være med til at trylle penge frem og hjælpe synshandicappede med at få adgang til idræt og motion. Du bliver en del af et dynamisk fundraisingteam – du vælger selv hvor og hvor meget du vil bidrage.
Uanset hvad, så har vi plads til dig – og vi har brug for din hjælp!
✏️ Opgaver, du kan vælge imellem:
- Udvikle fundraising strategier: Skabe kreative kampagner og finde de bedste måder at engagere både donorer og sponsorer.
- Organisere events og aktiviteter: Arbejde tæt sammen med vores eventteam og få fingrene i spændende fundraising events.
- Opbygge relationer: Pleje nuværende donorer og finde nye, der vil være med til at støtte vores sag.
- Evaluere og rapportere: Måle og analysere resultaterne af fundraising aktiviteterne og give feedback til vores team og bestyrelse.
🌟 Hvem er du?
- Du er skrap til at kommunikere, både skriftligt og mundtligt.
- Du har måske erfaring med fundraising, salg eller projektledelse, men det er ikke et krav – bare du har lyst til at lære!
- Du er god til at netværke og har lyst til at opbygge relationer, der gør en forskel.
- Du er IT-skarp, kender MS Office og er vant til at navigere på sociale medier.
- Du er selvstændig, men kan også arbejde godt som en del af et energisk team.
💪 Hvad får du ud af det?
- Et fleksibelt frivilligjob, hvor du selv kan vælge opgaver og tidsforbrug.
- Erfaring og udvikling indenfor fundraising, netværk og eventplanlægning.
- Gode oplevelser og et herligt netværk med passionerede frivillige.
- Muligheden for at gøre en kæmpe forskel i livet for synshandicappede og hjælpe dem med at dyrke idræt og motion.
Blindmotion består kun af frivillige kræfter, og vi er et team fyldt med energi, kreativitet og gå-på-mod. Vi tror på, at “En blind kan næsten alt – hvis bare der er en seende ved siden af”.
Derfor skaber vi idræt, bevægelse og fællesskab for blinde og svagsynede – med frivillige som dig som de vigtige hjælpere i kulissen.
🎯 Klar til at være med?
Send en kort besked til: sven@blindmotion.dk eller claus@blindmotion.dk, hvor du fortæller, hvordan du kan bidrage. Ansøgninger behandles løbende, så vent ikke – skriv til os allerede i dag!
Tak for dit #Overskudtilatdele – vi glæder os til at høre fra dig!
