Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Frihed på to hjul: Motorcykeltur i Lyngby

august 9 kl. 09:00 13:00

Hurra – nu er der mulighed for at mærke friheden på to hjul! 

For i samarbejde med BMW MC Klub Danmark åbner Blindmotion nu for alvor døren til en verden af motorcykeloplevelser, hvor erfarne motorcyklister inviterer mennesker med synshandicap med ud på landevejen som bagsædepassagerer.

Det handler selvfølgelig om fart, frihed og oplevelser.

Men det handler lige så meget om fællesskab, gode grin og glæden ved at dele en passion med andre.

Idéen opstod oprindeligt under en flyvetur, hvor Peter fra RallySupport og Carina fra Blindmotion kom til at sidde ved siden af hinanden og faldt i snak om, at mennesker med synshandicap også skulle have mulighed for at opleve friheden på en motorcykel.

Den første testtur viste hurtigt, at idéen havde noget på sig. Deltagerne kom hjem med store smil, masser af sanseindtryk og lyst til mere. Se ”siden sidst historie: Motorcykel test event”

Derfor tager vi nu næste skridt:

Vi starter med 2 lokale inspirationsture: en fra Kolding og en fra Lyngby, hvor deltagerne kan opleve motorcykellivet som bagsædepassager hos erfarne motorcyklister fra BMW MC Klub Danmark. Se program og læs mere om turene her.

Vi har også lyst til at dele en drøm med jer.

Hvis interessen er der, håber vi på sigt at få flere byer på kortet, så endnu flere kan få mulighed for at opleve friheden på to hjul tæt på, hvor de bor.

Hvis du synes, at motorcykeleventyr lyder spændende, så hører vi meget gerne fra dig – også selvom du ikke bor i nærheden af Vejle eller Lyngby. Det hjælper os med at få et billede af, hvor interessen er, og hvor vi måske skal sætte næste nål i Danmarkskortet 😊. Skriv gerne til Tina: tina@blindmotion.dk

Og hvis det lykkes at rejse fondsmidler, drømmer vi om at skabe endnu flere motorcykeleventyr og nye muligheder på landevejen. Måske en dag i Sverige sammen med RallySupport, hvor der venter skovveje, grus under dækkene og nye oplevelser.

Men først glæder vi os til de første ture i Kolding og Lyngby!

Der skal lyde en kæmpestor tak til BMW MC Klub Danmark for at hoppe med på idéen igen og være klar til at til at dele både motorcykler, erfaringer og gode oplevelser med nye eventyrere på landevejen. Tak for jeres #OverskudTilAtDele ❤️og lyst til at skabe nye muligheder sammen”.

Vi glæder os til at komme afsted, mærke vinden, opleve nye steder og skabe masser af gode motorcykelminder sammen😊

Du tilmelder dig ved at købe en billet til 0 kroner. Du skal være medlem af Blindmotion for at kunne deltage. Tilmelding bliver først gyldig når du har klikket videre til betaling med MobilePay – bare rolig du betaler ikke noget.

Gratis

BMW-forhandler Jan Nygård

Firskovvej 33
Kongens Lyngby, 2800 Denmark
+ Google Maps

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på “Hent billetter”, kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Motorcykel Lyngby August 2026
Motorcykel Lyngby August 2026
0,00 kr.
0 tilgængelig
Udsolgt
Gratis

BMW-forhandler Jan Nygård

Firskovvej 33
Kongens Lyngby, 2800 Denmark
+ Google Maps

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på “Hent billetter”, kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Motorcykel Lyngby August 2026
Motorcykel Lyngby August 2026
0,00 kr.
0 tilgængelig
Udsolgt