Pulsen op | Fællesskab | Nye muligheder
Bliv en del af højskolelivet
Drømmer du om at opleve højskolelivet helt tæt på?
Et længere højskoleophold giver dig mulighed for at blive en del af hverdagen på en højskole, hvor undervisning, fællesskab, aktiviteter og oplevelser går hånd i hånd.
Du får tid til at fordybe dig, udvikle nye interesser, udfordre dig selv og skabe nye relationer, som kan vare længe efter, at opholdet er slut.
Sammen med vores samarbejdshøjskoler åbner Blindmotion døren til højskoleophold, hvor mennesker med synshandicap og seende lever, lærer og udvikler sig side om side i et givende fællesskab.
Find den højskole, der passer til dig
Hver samarbejdshøjskole har sin egen profil, sine egne fag, valgfag og traditioner. På den måde kan vu vælge lige det, der passer bedst til dig.
Nogle har særligt fokus på idræt og friluftsliv. Andre tilbyder kreative fag, musik, kultur eller andre spændende undervisningsforløb.
Fælles for dem alle er et stærkt fællesskab, engagerede undervisere og ønsket om at skabe et højskoleophold, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.
Tag et kig på de aktuelle samarbejdshøjskoler og find den højskole, der passer bedst til dine interesser, ønsker og ambitioner.
På den enkelte højskoles side finder du information om undervisning, valgfag, hverdagsliv, pris, kontakt og tilmelding.
→ Se samarbejdshøjskoler og deres længere højskoleophold

Det praktiske:
Spørgsmål: Når du har fundet den højskole, der passer bedst til dig og hvis du har spørgsmål om undervisningen, fagene, hverdagen på højskolen eller ønsker du hjælp til at finde det helt rigtige forløb, der passer bedst til dig, så kontakter du højskolen direkte. → Se samarbejdshøjskoler og deres længere højskoleophold
Har du spørgsmål om Blindmotion på højskole eller om samarbejdet med vores højskoler, er du altid velkommen til at kontakte Blindmotion, Carina – carina@blindmotion.dk
Pris/betaling: Det konkrete deltagergebyr fremgår af den enkelte højskoles side.
For at gøre højskolelivet mere tilgængeligt bidrager Blindmotion takket være støtte fra Blindes Støttefond med et økonomisk tilskud på 10.000 kr. pr. deltager til længere højskoleophold.
Når du skal betale dit kursus, får Blindmotion besked fra højskolen om, at der skal udbetales tilskud til dem på vegne af dig.
Du skal være medlem af Blindmotion for at kunne deltage, et medlemskab koster kun 250,- kr. Er du ikke medlem endnu, så klik på dette link, for at melde dig ind: Bliv medlem – Blindmotion
Er du mellem 16 og 29 år, kan der også være mulighed for yderligere økonomisk kompensation gennem Ungeløftet. Vi anbefaler, at du undersøger mulighederne eller tager en snak med den enkelte højskole om, hvilke ordninger der kan være relevante for dig. Ungeløftet er et landsdækkende partnerskab, der hjælper unge tættere på uddannelse, arbejde og meningsfulde fællesskaber.
Hvad kan du tage med dig hjem?
Et længere højskoleophold kan blive begyndelsen på noget, der rækker langt ud over tiden på højskolen.
- Måske opdager du nye sider af dig selv.
- Måske finder du et fællesskab, der bliver en del af dit liv.
- Måske opdager du interesser og kompetencer, som giver dig lyst til at prøve nye veje.
- For nogle bliver højskoleopholdet begyndelsen på nye skridt – måske mod uddannelse, frivilligt arbejde eller nye muligheder i hverdagen.
- Måske finder du en ny kæreste?
Det vigtigste er, at du tager hjem med ny energi, større tro på dig selv og oplevelsen af, at der altid venter nye oplevelser.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til et højskoleophold med Pulsen op | Fællesskab | Nye muligheder.
Arrangører: Blindmotion.
Nordjyllands Idrætshøjskole & Blindes Støttefond – tak for jeres #OverskudTilAtDele ❤️
