Kategorier
Uncategorized

Lisbeth Hallestad – Det er sjovt at være ledsager for en blind

Det er sjovt at være ledsager for en blind, men det er ikke kun sjovt. Begge parter skal have noget mere ud af det, og jeg er med, fordi jeg synes jeg har noget at give, noget jeg kan bidrage med. Og jeg er med, fordi jeg selv får noget igen. Jeg deltager der, hvor jeg selv synes aktiviteten er sjov at være med til – vandreture, kajakture og sådan. På sigt bliver det som at give en ven eller en veninde en hånd, der hvor det kniber, især hvis det er de samme mennesker, man følges med.

Kategorier
Uncategorized

Lars Faursholt: Det er fantastisk givende at kunne gøre en forskel

Jeg har rejst over det meste af verden sammen med forskellige blinde og svagtseende som rejseleder og som ledsager.

For mig har det været fantastisk at opleve, hvordan måden jeg formidler hvad der foregår på til den synshandicappede, også gør en forskel for mig selv. Jeg bliver nødt til at forholde mig lidt anderledes til det, vi ser og oplever, når jeg skal formidle det, og det ansvar er både stort og enormt givende for mig selv. Jeg skal jo male et sprogligt billede, så den synshandicappede kan opleve på lige fod med os andre, og det ansvar elsker jeg at have, fordi jeg ved, at jeg kan gøre en forskel for et andet menneske.

Kategorier
Uncategorized

Bliv frivillig hos Blindmotion

Blindmotion har brug for ekstra øjne og hænder – har du lyst?

Som frivillig i Blindmotion kan du gøre en aktiv indsats til stor glæde for personer med synshandicap. Vi arbejder for, at synshandicappede skal have muligheder for at kunne dyrke idræt og motion – komme ud og ”få pulsen op” samt skabe nye relationer. Mange synshandicappede er nemlig udfordret ved ”et liv alene i sofaen”.

Det gør vi noget ved i Blindmotion, som kun består af frivillige kræfter – et team fuld af energi, gå-på-mod, kreativitet og engagement. Der skal hele tiden tænkes ud af boksen for at nå højder og vi har vokseværk. Vi har i den grad brug for din hjælp!!

Det kan være, at du vil bidrage med nogle timer af din dyrebare tid en gang imellem til et godt formål.

Til hvad tænker du måske – men hvor kan du se dig selv, som en spiller på holdet?

’’En blind kan næsten alt, hvis bare der kommer en hjælpende hånd fra en seende’’

L2720290

Hjælp os bag gardinerne

Vi arbejder i små teams omkring vores forskellige opgaver; så det er nemt at være med og du får et hurtigt indblik i, hvad mulighederne er for at udfolde dine talenter.

Lige nu søger vi specifikt:

Men vi har vokseværk, så der er flere positioner ledige. Se mere om vores teams her

Se nedenfor ”Del glæden ved at have et syn”, hvor du kan være med på et specifikt event.

Har du lyst til at være med eller høre mere: Skriv til carina@blindmotion.dk

Den Anden Halvdel Af Vandregruppen

Foto: Deltagere på vandretur i Klintekongens rige

Kajak Silkeborg Print Fotograf Per Bille 240816 Dsa07186

Kajakfestival 2024: Foto Per Bille

Del glæden ved at have et syn

Dine øjne kan gavne flere mennesker end blot dig selv. En blind eller svagtseende person kan have besvær med motionere på egen hånd. Som hjælper får du mulighed for at være træningsmakker for mennesker, som også gerne vil være fysisk aktive i sammenspil med andre.

Det er både sjovt, lærerigt og ikke mindst fysisk udfordrende for begge parter, når man arbejder sammen om at gennemføre en motions-aktivitet. Måske du er den, som f.eks. er med som ”landkrabbe” til praktiske gøremål ifm. Kajakfestivalen 2026 i Silkeborg. Vi har brug for flere hænder til vores events. Se om vores øvrige events i kalenderen.

Det siger vores frivillige

Kili Scaled

Lars Faursholt: Det er fantastisk givende at kunne gøre en forskel

Jeg har rejst over det meste af verden sammen med forskellige blinde og svagtseende som rejseleder og som ledsager…

Img 20230429 103654

Lisbeth Hallestad: Det er sjovt at være ledsager for en blind

Det er sjovt at være ledsager for en blind, men det er ikke kun sjovt. Begge parter skal have noget mere ud af det…

Img 9118

Kategorier
Uncategorized

Regnskab for perioden 01.01.23 – 31.12.23

 

Regnskab 2023 Underskrevet 2Regnskab 2023 UnderskrevetRegnskab 2023 Underskrevet 3

Kategorier
Uncategorized

Blinderæs program

Program.

Onsdag den 18. september 2024 kl. 10:45 kører 9 synshandicappede sammen med 3 seende hjælpere i en lejet bus fra Fredericia banegård til Padborg Park. Alle skal sørge for at de ankommer til Fredericia banegård i god tid inden bussen kører.

Kl. 12:00 ankommer deltagerne til Padborg Park, hvor der bliver serveret en frokostsandwich i cafeteriaet. En erfaren racerkører fortæller om Mitjet racerbilen, parken og deres mange aktiviteter.

Kl. 12:30 går det løs. Hver deltager får mulighed for at køre i Midjet raceren 2 gange. 

Senest kl. 16:45 brydes der op og bussen kører til Dansk Blindesamfunds hotel- og kursuscenter Fuglsangcentret i Fredericia. 

Her bliver der serveret en lækker 2 retters aftenmenu. Drikkevarer er for egen regning. 

Efter spisning fortsætter aftenen med evaluering af arrangementet og fortælling af ”røverhistorier”.

Arrangementet slutter efter morgenmaden Torsdag den 19. september.

Kategorier
Uncategorized

Padborg Park – den vildeste racerbane!

NB! dato er ændret til d. 18. september

Har du altid drømt om at køre ræs? Elsker du lugten af benzin og er du vild med at få olie på fingrene? Så skal du altså med her!

Blindmotion har et arrangement på racerbanen Padborg Park i starten af september. Her kan du på nært hold opleve, hvordan en racerbil ser ud og fungerer, og dels kan du prøve at køre ræs med en racerkører i den franske racerbil Midjet. Vi lover, at det bliver vildt!

Når du skal ud at køre, skal du først skrue dig igennem lugen i siden af bilen og ind på sædet. Lugen er i virkeligheden bare et smalt hul, så det er bedst, hvis du hverken er for lang eller for bred! Du får selvfølgelig en hjelm på, inden I sætter i gang. Når du er inde, bliver lugen lukket udefra, du får H-selen på, så du sidder godt fast i sædet, og så er I klar. Et splitsekund senere eksploderer det hele i motorbrøl og du mærker en acceleration, du ikke i din vildeste fantasi havde forestillet dig. Wauw!

Undervejs vil du blive udsat for G-påvirkning under sindssyge opbremsninger og udskridning i de mange sving – og så er turen pludselig slut og en sær stilhed sænker sig og afløser den brølende motorstøj. Nu kan du pludselig igen tale med chaufføren. Dit åndedræt og puls har været helt oppe at køre, og nu kan du slappe lidt af igen.

Nu skal du så prøve at presse dig ud af bilen igen og se, om dine ben stadig kan bære dig. Så hvis du ikke troede, at det krævede noget særligt af kroppen at køre ræs, er du nu blevet klogere.

Når alle er igennem, kan du vælge at få endnu en tur – hvis du tør! Under ventetiden mellem dine ture, kan du opleve de andre racere, Padborg Park har. Det kan være Formel 4 biler, det kan være en Lola Formel 1 racer, en Lotus racer eller en Porsche GT3, lidt afhængig af, hvad der er hjemme på dagen.

De seende hjælpere har nogle vigtige opgaver. De skal ordne rækkefølgen på hvem der starter hvornår og holde styr på hvem den næste er. De skal finde en hjelm, der har den rigtige størrelse til hoved på hver enkelt af de startende. De skal tage imod den passager, som kommer ud af en bil og straks hjælpe den næste person til at klemme sig ind i bilen så de kan få deres tur. De skal følge de blinde til et toilet efter behov.

De skal hjælpe de synshandicappede, der i en pause i kørslen gerne vil hen og se med hænderne hvordan andre racerbiler ser ud. Uden garanti for at de er hjemme på dagen, forsøger ejeren af Padborg Park at fremvise både Formel 4 biler, deres Lola Formel 1 racer, en Lotus racer og en Porsche GT3 for os. 

Kvart i fem kører bussen tilbage til Fuglsangcenteret, hvor vi får serveret en lækker 2-retters menu med drikkevarer for egne regning. Om aftenen har vi evaluering og så skal vi i øvrigt hygge os sammen og snakke motorsport. Der er overnatning på Fuglsangcentret inkluderet i prisen.

Se programmet i detaljer her blinderaes-program

Pris og betaling:

Både for seende ledsagere og for synshandicappede personer der har benzin i blodet, koster det 500,00 kr. at deltage, og du skal være medlem af Blindmotion, for at deltage. Er du ikke medlem, så klik på dette link, for at melde dig ind: Bliv medlem – Blindmotion.

Betaling kan ske via Mobilepay eller bankkonto. Oplys eventkode 1074 + dit fulde navn.

Mobilepay nummer: 64 84 22

Bank: Reg: 7620 konto: 2152401

Husk at oplyse eventkoden 1074 + dit fulde navn ved betaling, ellers kan vi ikke se du har betalt.

Tilmelding efter ”først til mølle princippet og inden 1. august, skal ske til: jacob@blindmotion.dk

Ved tilmeldingen, bedes du oplyse nedenstående.

Fulde navn

Telefonnummer

e-mail

Skriv også, hvis der er kosthensyn eller andet, der er relevant i forbindelse med frokost, samt overnatningen på Fuglsangcentret.

Vi glæder os til et fantastisk arrangement sammen med dig!

Yderligere information

Padborg Park

https://padborgpark.dk/

Blindmotion

https://blindmotion.dk/index.php/omblindmotion/

Kontaktpersoner

Sven Mogensen, formand

tlf.  +45 22528202 sven@blindmotion.dk

Jacob Carsting: jacob@blindmotion.dk

NB! Blindmotion og Padborg Park frasiger sig i dette arrangement ethvert ansvar i forbindelse med uønskede hændelser og eventuelle følger i forbindelse med opholdet og køreturene hos Padborg Park. Derfor skal du selv sørge for, at du har en forsikring, der dækker fuldt. Ring og tal med dit forsikringsselskab, måske er du allerede dækket!

 

Kategorier
Uncategorized

Synshandicapptedes Motionsfonds legatuddeling 2024 – Before Royal Run

Sikken en fest! Tænk, at hele 24 synshandicappede løb med i Royal Run i forbindelse med vores årlige legatuddeling, der i år foregik på Fuglsangcentret i samarbejde med den lokale DBS-kreds. Ret vildt, ikke sandt?

Legaterne blev uddelt af Sven Mogensen fra Synshandicappedes Motionsfond, Jesper Holten fra DBS og Jesper Andersen fra Blindmotion. I alt blev der uddelt 123.000 kr., så der er mange flere i gang med spændende projekter. Der blev uddelt legater til bl.a. tandemcykler, romaskiner, træningsudstyr og vandreture. Vi ønsker jer alle held og lykke med på vejen.

Se vores video kavalkade med alle højdepunkterne fra Legatuddelingen 2024 her:

Mange var mødt frem i det skønne vejr, både legatmodtagere, ledsagere, deltagere i Royal Run og deres familier. Motionsfondens trofaste musiker Kim underholdt undervejs, ligesom der var et interessant foredrag af Anders Nedergaard, som er biokemiker og humanbiolog og desuden har en Ph.d. i muskelbiologi. Han var den helt rigtige til at lære os noget om krop og sport og sundhed og ernæring baseret på et videnskabeligt grundlag. Et super interessant indslag, hvor en del myter blev manet i jorden.

Og hvem fik så årets guiderpokal? Det gjorde Arne Christensen selvfølgelig. Arne har netop gennemført en skitur til Sydpolen med telt og hundeslæde, det er dybt imponerende og flot klaret. Med det gå-på-mod og evnen til at bevise, at hvis bare man vil det nok og planlægger og træner, så kan det lykkedes. Arne er et forbillede for mange af os andre, og tak for det.

 

 

Kategorier
Uncategorized

Det meste af weekenden går med ridning, hestesnak, hestepasning, hygge med at pudse seletøj og så lidt mere ridning.

Selvom du ikke lige har erfaring med cowboylivet, er du velkommen alligevel. Bare tag noget tøj med, der kan tåle at blive beskidt, og så nogle gode støvler at ride med. Har du ridehjelm, så tag også den med. Hvis du ikke har sådan en liggende, kan du låne på ridecentret.

Er du lidt af en viking og skulle du have lyst til at hoppe i ridecentrets lille pool, skal du huske badetøj.

Vi mødes på Næstved Station den 15. juni kl. XX og så kører bussen os ud til Askov Ridecenter.

Du kan vælge at bo indenfor i rytterstuen, udenfor i shelter eller i dit eget medbragte telt, så husk lige soveposen og en varm sweater, for vi skal være meget udendørs.

For at kunne deltage, skal du kunne klare dig selv – eller have en med, der hjælper dig.

Priserne for at deltage, både for ryttere og ledsagere, kan du se nedenunder.

Alt, bortset fra transporten frem og tilbage til Næstved station, er inkluderet, altså både mad/drikke og alt det med hestene.

Tag lidt lommepenge med, så kan du købe lidt guf eller en sodavand på stedet, hvis den lækre og sunde mad, du får, ikke helt dækker dit behov.

Du skal ikke vente for længe, før du melder dig til, for der er ikke så mange pladser! Du skal selvfølgelig være medlem af Blindmotion, for at kunne deltage.

Program:

Lørdag den 15. juni:

Kl. 14.00:        Ankomst – kom på plads i telte/rytterstue m.m.

Kl. 15.00:        Kaffe og velkomst hygge – information om forløbet

Kl. 16.00:        Hold 1 rider, hold 2 teori om heste

Kl. 17.00:        Hold 2 rider, hold 1 teori om heste

Kl. 19.00:        Aftensmad

Kl. 20.00:        Sommeraften hygge med lege m.m.

Kl. 22.00:        Godnat sov godt

Søndag den 16. juni:

Kl. 8.00:          Morgenmad

Kl. 9.00:          Staldarbejde alle

Kl. 10.00:        Hold 2 rider, hold 1 pudser sadeltøj

Kl. 11.00:        Hold 1 rider, hold 2 pudser sadeltøj

Kl. 13.00:        Frokost og undervejs et indlæg om hestens fantastiske psykiske/fysiske påvirkning på os alle.

Kl. 14.30:        Pakke sammen

Kl. 15.30:        Tak for denne gang

Kl. 15.45:        Busafgang til Næstved Station

Rytterne deles op i mindre grupper, som deler de udvalgte heste.

Der undervises i dressur, turridning og hestens pasning med mere. Der rides dagligt 1 gang

plus diverse aktiviteter med og uden hest.

Sted: Askov Ridecenter, Askovvej 49, 4733 Tappernøje

Deltagere: Alle ryttere, der selv kan varetage enhver form for personlig hygiejne. Eller har hjælper med.

Forplejning/overnatning: Der er fuld forplejning inklusive saftevand, kaffe og te.

Sodavand, slik med mere kan købes til rimelige priser.

Du kan sove i eget medbragt telt, sove i shelter eller få en plads i rytterstuen, hvor I sover i fællesskab.

Udstyr – medbring: Ridetøj, ridehjelm (kan lånes), evt. almindeligt tøj (der kan tåle at blive snavset), hvis vejret er godt evt. badetøj og håndklæde.

NB! Ridecentret hæfter ikke for tyveri, ulykker, sygdom og skader opstået under lejren.

Transportmuligheder:

  • Du tager selv direkte ud til rideskolen på ovenstående adresse. Spørg efter Isabella, som vil være på stedet, når du kommer😊 eller
  • Der er arrangeret fælles bus fra Næstved Station til rideskolen. Busselskabet hedder: Anchersen Fladså Turistfart. Den afgår fra Banegårdspladsen – planlagt afgang xxxx og vi sørger for, at der er en repræsentant fra Blindmotion foran stationens hovedindgang, som kan fortælle/guide vejen over til bussen. Der arrangeres også bus tilbage til stationen, så du kan komme videre hjem derfra. Planlagt ankomst til stationen er kl. xxxx.

Pris:

Så er det op på hesten 😊 for du kan komme med for kun 500,- kr. Bare du er medlem af Blindmotion.

NB! Har du en større tryghed ved at have en ledsager med, skal I være meget velkomne. Giv venligst besked ved din tilmelding, om du har ledsager med.

Evt. hjælpere som deltager aktivt i lejren koster kr. 150,00 for kost og logi pr. påbegyndt døgn, hvis hjælperne kun kan tilbyde at være observant og hjælper på en enkelt person vil prisen for hjælperen være kr. 250,00 for kost pr. påbegyndt døgn.

Tilmelding:

Send venligst en email til jacob@blindmotion.dk. Skriv venligst navn/telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis vi får brug for det. Oplys meget gerne: Er du ny på hesteryg eller prøvet det før? Dine ønsker til logi og info omkring syn. Skulle du have særlige krav til kost: Vegetar/nøddeallergi m.m. så skriv lige det med.

Tilmeldingsfrist: Senest den 27. maj 2024

Tilmelding er bindende, kun ved aflysning af arrangement returneres indbetaling.

Betaling

Du kan hurtigt og enkelt betale via MobilePay 648422 eller betale til foreningskontoen nr.: 7620 2136933 (skriv venligst navn/efternavn, det vedrører test-1-hest og koden 1067)

Er du  medlem af Blindmotion skriver du også dette i feltet.

Er du ikke medlem af Blindmotion endnu: Så skal du først lige melde dig ind her. Skulle du have brug for hjælp til at lave tilmeldingen i Blindmotion, er du velkommen til at kontakte Annette@blindmotion.dk.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Isabella Steffensen på telefon 2197 9292.

Vi glæder os til at se dig/jer – på gensyn på Askov Ridecenter!

 

Kategorier
Uncategorized

Vi kalder arrangementet Before Royal Run, fordi det foregår dagen før selve løbet, som 47 løbere/ledsagere vildt nok deltager i. Det kan vi kun være både glade for og stolte af. Og denne gang holder vi legatuddelingen sammen med DBS’s kreds Sydøstjylland, og det hele foregår på Fuglsangcentret i Fredericia. 

Kongen kommer naturligvis ikke den dag, han har travlt med at blive klar til selve Royal Run, men det bliver en dejlig eftermiddag, det tør vi godt love. Dels er der selve legaterne, dels er der underholdning og dels er der ”fri leg” inden aftenen falder på, så du kan godt begynde at glæde dig. Måske kan du endda få noget inspiration til selv at komme i gang? Hvem ved. Der bliver uddelt legater til mange forskellige ting, som alle er noget, der får pulsen op. 

Følg med på Facebook, hvor vi laver live-optagelser undervejs 😊

Program

Ankomst fra kl. 13.00 

Kl. 14.00 – 14.15: Velkomst ved DBS kreds Sydøstjylland, DBS Medlemsstrategi og Synshandicappedes Motionsfond samt Jesper Holten fra DBS’ Forretningsudvalg. 

Kl. 14.15 – 15.00: Overrækkelse af legater til årets legatmodtagere 2024

ved Sven Mogensen, Jesper Andersen, Synshandicappedes Motionsfond & Jesper Holten, DBS’ Forretningsudvalg. 

Kl. 15.00 – 15.30: Kaffepause

Kl. 15.30 – 16.15: Kroppen i myternes univers. Hvorfor kan et legat være en god idé?

Kl. 16.15 – 16.45: Overrækkelse af flere legater 

Kl. 16.45 – 17.00: Finale ved overrækkelse af guiderpokalen 

Kl. 17.00 – 18.00: Fri leg på græsplænen. Få din egen dialog med årets legatmodtagere.

Kategorier
Uncategorized

Legatuddeling 2021

Tour de Legatuddeling 2021

”Tour de legatuddeling 2021” blev en hjertevarm og festfyldt begivenhed takket være en masse skønne menneskers indsats for at gøre dagen til noget helt særligt for vores legatmodtagere. Tag med på ture her

Se vores video kavalkade med alle højdepunkterne fra Legatuddelingen 2021 her:

Turen rundt i landet viste i den grad hjertepuls ved #Overskudtilatdele; vi udfordrede vejret og fik latter og glæde som den røde tråd for hele touren.

Her kommer et lille potpourris af de skønne oplevelser fra touren:

Foto-kollage fra legatuddelingen i Slangerup
Legatuddeling i Slangerup
Foto-kollage fra legatuddelingen i Vanløse
Legatuddeling i Vanløse
Foto-kollage fra legatuddelingen i Fredericia
Legatuddeling i Fredericia
Foto-kollage fra legatuddelingen i Ebeltoft
Legatuddeling i EbeltoftPressen var også på banen – læs hvad de skrev: