Altså, det var en helt vidunderlig tur. Bare fornemmelsen af at være ude i naturen og opleve det sansebombardement det er at være i Sydfrankrig, uden et øjeblik at skulle bekymre sig om at skulle kunne finde tilbage igen eller om man nu falder over noget eller ned i noget. Turen var simpelthen så godt planlagt, at man bare skulle nyde at være der og tage det hele ind.
Hver dag vidste vi på forhånd hvad vi skulle og hvad vandreturen krævede. Vi kendte stigninger og vi kendte underlaget vi skulle gå på, og vi vidste også, om Gert – den ene af vores to søde værter – ville komme ud og servere frokosten for os under nogle valnødde- eller pinjetræer, eller om der var madpakker.
Hver dag var der også mulighed for at stå af undervejs, hvis turen trods al infoen var lidt for krævende eller underlaget lidt for udfordrende. Der var steder, hvor der lå klippestykker på stierne og steder, hvor der kunne være skærver. Så alle fik muligheden for at prøve sig selv af i nye omgivelser under sikre forhold. Det kunne ikke have været bedre. Når vi kom tilbage om aftenen var der hygge og vidunderlig fransk mad og vin på menuen. Alle var klar til at snakke med hinanden og hygge om aftenen, så selvom vi var forskellige var alle med. Jeg kom med fuld af nye indtryk og er klar til at tage med en anden gang.