Kategorier
Uncategorized

Blindmotion søger fagligt stærk økonomiprofil til økonomiteamet (frivillig)

Vi vokser – og det gør kravene til struktur og økonomisk overblik også.

Vi søger en dygtig økonomiprofil, der har lyst til at blive en del af vores økonomiteam som frivillig og bidrage med struktur, overblik og kvalitet.

Hos Blindmotion bringer vi mennesker med synshandicap og seende sammen om bevægelse, sundhed og fællesskab – ”vi får pulsen op”.

Du behøver ikke have erfaring som frivillig – det vigtigste er, at du er fagligt stærk og har lyst til at bruge dine kompetencer meningsfuldt. Måske er du gået på pension og ønsker at holde dine kompetencer ved lige. Måske er du stadig aktiv og vil bruge din faglighed meningsfuldt et par timer om ugen.

Glade cyklister med dansk flag i baggrunden

Opgaver i økonomiteamet

  • Kvalitetssikring af bogføring og regnskab
  • Afstemninger og løbende økonomiopfølgning
  • Bidrag til udarbejdelse af årsregnskab
  • Udarbejdelse og opfølgning på likviditetsbudget
  • Budgetlægning og sparring med projekt- og eventansvarlige
  • Økonomisk rapportering til fonde og bestyrelse
  • Bidrage til struktur og gode arbejdsgange i teamet

Ansvar og tidsforbrug aftales individuelt – men vi søger en profil, der kan tage fagligt medansvar i teamet.

Vi forestiller os, at du

  • Har solid erfaring med regnskab og budgettering
  • Har arbejdet med årsregnskab og likviditetsstyring
  • Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
  • Er fortrolig med Excel og økonomisystemer

Frivilligerfaring er ikke et krav – økonomisk erfaring er.

Tre glade mennesker i veste

Hvad får du?

  • Mulighed for at bruge og vedligeholde din faglighed
  • Indflydelse i et stærkt og engageret team
  • Tæt samarbejde med ledelse og bestyrelse
  • En konkret mulighed for at gøre en forskel

Vi arbejder fleksibelt og digitalt uden fast kontoradresse.

Send en mail til carina@blindmotion.dk – så tager vi en fortrolig og uforpligtende dialog.

Alt tæller. Hver time. Hver indsats. Hver idé.

Tak for dit #Overskudtilatdele – vi glæder os til at høre fra dig!