“Sommerdag under åben himmel” på Amager Strandpark
Glæd dig til en sommerdag fyldt med energi, natur, fællesskab og gode oplevelser under åben himmel. Sammen skaber vi en dag, hvor både frivillige, medlemmer, synshandicappede og seende ledsagere mødes om bevægelse, sommerstemning og stærkt fællesskab ved vandet.
Dagen er bygget op i to etaper – og vi glæder os til hver eneste time ☀️
13.00 – 14.30: Frivilligtræf
Før dagens medlemsarrangement går i gang, mødes Blindmotions frivillige til et hyggeligt og energifyldt frivilligtræf.
Her bliver der mulighed for at møde andre frivillige fra nær og fjern, dele erfaringer og mærke det helt særlige fællesskab, som driver Blindmotion fremad.
Vi giver samtidig en kort introduktion til Blindmotions nye strategi og koordinerer dagens aktiviteter, inden vi sammen gør klar til at byde medlemmerne velkommen til en fantastisk sommerdag på stranden.
14.30 – 20.00: Sammen om Blindmotion – for medlemmer
14.30 – 14.45: Velkomst & introduktion
Vi skyder eftermiddagen i gang med fælles velkomst, præsentation af dagens program og mulighed for at hilse på hinanden, inden sommeroplevelserne for alvor begynder.
14.45: Velkommen til Amager Strandpark
Sanse-walk langs vandet i samarbejde med Dansk Vandrelaug
Vi bevæger os ud i naturen og oplever Amager Strandpark med alle sanser. Sammen går vi langs vandet, mærker sommerbrisen, lytter til bølgerne og nyder fællesskabet i trygge rammer.
Her handler det ikke om tempo – men om nærvær, oplevelser og det særlige, der opstår, når mennesker bevæger sig sammen.
15.45: Pitstop med spanske undertoner
Efter vores sanseoplevelser langs vandet tager vi et velfortjent pitstop med kolde drikke, hyggelige snacks og ægte sommerstemning.
Tid til grin, gode samtaler og bare at nyde livet under åben himmel.
16.15: På med danseskoene
Nu skal pulsen op igen!
Vi inviterer til sjov og fællesskab med let og inkluderende dans, hvor alle kan være med – uanset erfaring og syn. Her handler det ikke om perfekte trin, men om energi, bevægelse og glæden ved at gøre noget sammen.
Og bare rolig – der bliver masser af smil undervejs 😊
NB!
Der vil naturligvis også være hyggelige lounge- og afslapningsområder for dem, der hellere vil nyde stemningen, tage en pause med et spil petanque eller måske hoppe en tur i havet.
17.00: Så er der gang i grillen
Ingen rigtig sommerdag uden grillduft i luften.
Vi samles omkring grillen til hyggeligt fællesskab, sommermad og gode samtaler, mens aftensolen forhåbentlig begynder at farve stranden gylden.
Musik og sommerstemning efter kl. 18.00
Efter grillen skruer vi op for hyggen med musik, fællesskab og sommerstemning ved vandet.
Måske bliver der dans. Måske fællessang. Måske bare den gode samtale med fødderne i sandet og udsigt til havet.
Kl. 20.00: Tak for i dag
Vi runder dagen af i god tid, så alle har mulighed for at komme godt hjem, inden mørket falder på.
Vi håber på sol, varme og ægte dansk sommerstemning – og glæder os til at skabe en dag, vi kan mærke længe efter.
Lokation: Amager Strandpark. Når du kommer op fra metroen Øresund, skal du gå til højre og fortsætte lige ud, til du kommer til Amager Strandvej. Kryds Amager Strandvej (der er lyskryds), så kommer du over til et stort åbent areal. Fortsæt lige ud – vi vil holde til lige før broen over til badeanstalten Helgoland. Vi vil have telte stillet op inde til venstre.
Arrangør: Blindmotion. Eventet er sponsoreret af en anonym sponsor & Eric Storm Fonden – tak for jeres #Overskudtilatdele ❤️
NB! I tilfælde af dårligt vejr aflyses eventet for sådan kan den danske sommer desværre også være.
