Kategorier
Uncategorized

Blindmotion søger fagligt stærk økonomiprofil til økonomiteamet (frivillig)

Vi vokser – og det gør kravene til struktur og økonomisk overblik også.

Vi søger en dygtig økonomiprofil, der har lyst til at blive en del af vores økonomiteam som frivillig og bidrage med struktur, overblik og kvalitet.

Hos Blindmotion bringer vi mennesker med synshandicap og seende sammen om bevægelse, sundhed og fællesskab – ”vi får pulsen op”.

Du behøver ikke have erfaring som frivillig – det vigtigste er, at du er fagligt stærk og har lyst til at bruge dine kompetencer meningsfuldt. Måske er du gået på pension og ønsker at holde dine kompetencer ved lige. Måske er du stadig aktiv og vil bruge din faglighed meningsfuldt et par timer om ugen.

Glade cyklister med dansk flag i baggrunden

Opgaver i økonomiteamet

  • Kvalitetssikring af bogføring og regnskab
  • Afstemninger og løbende økonomiopfølgning
  • Bidrag til udarbejdelse af årsregnskab
  • Udarbejdelse og opfølgning på likviditetsbudget
  • Budgetlægning og sparring med projekt- og eventansvarlige
  • Økonomisk rapportering til fonde og bestyrelse
  • Bidrage til struktur og gode arbejdsgange i teamet

Ansvar og tidsforbrug aftales individuelt – men vi søger en profil, der kan tage fagligt medansvar i teamet.

Vi forestiller os, at du

  • Har solid erfaring med regnskab og budgettering
  • Har arbejdet med årsregnskab og likviditetsstyring
  • Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
  • Er fortrolig med Excel og økonomisystemer

Frivilligerfaring er ikke et krav – økonomisk erfaring er.

Tre glade mennesker i veste

Hvad får du?

  • Mulighed for at bruge og vedligeholde din faglighed
  • Indflydelse i et stærkt og engageret team
  • Tæt samarbejde med ledelse og bestyrelse
  • En konkret mulighed for at gøre en forskel

Vi arbejder fleksibelt og digitalt uden fast kontoradresse.

Send en mail til carina@blindmotion.dk – så tager vi en fortrolig og uforpligtende dialog.

Alt tæller. Hver time. Hver indsats. Hver idé.

Tak for dit #Overskudtilatdele – vi glæder os til at høre fra dig!

Kategorier
Uncategorized

Blindmotion – din dør til en forskel

English version to follow

I Blindmotion løfter vi i flok – fra alle hjørner af Danmark – med #OverskudTilAtDele som drivkraft. Meget af det, der får hjulene til at dreje bag kulisserne, sker på vores online møder. Det er her, vi skaber fundamentet for vores events, udvikler idéer og finder vores plads i de teams, hvor vi hver især kan byde ind med det, vi brænder for. Og bare rolig – vores online møder er ikke kedelige. De bliver præcis så levende, inspirerende og energifyldte, som vi selv gør dem 😊

Vi arbejder i teams med en tovholder for hvert team, fordi det giver os fleksibilitet og handlekraft. Nogle mødes online, andre tager også initiativ til at ses fysisk, når det giver mening. Vi hjælper hinanden undervejs, og der står altid et rådgivningspanel klar, hvis der opstår spørgsmål eller behov for sparring.

Når økonomien tillader det, træffer vi alle hinanden én gang om året, for dem der har lyst. Det er noget helt særligt at mødes på tværs, mærke fællesskabet og få endnu mere energi til det, vi skaber sammen.

Vi plejer at sammenligne vores arbejde med Formel 1 – fordi det passer perfekt til den måde, vi fungerer på:
Når én tager førersædet og sætter retningen, står resten af teamet klar i pitten. Vi støtter, justerer, hepper og hjælper, så raceren kan holde farten og komme sikkert i mål – til gavn for flere donationer, events og oplevelser. Og som i et rigtigt pitstop ved hver enkelt præcis, hvad han/hun skal gøre. Der bliver handlet hurtigt, målrettet og med fuld tillid til hinanden, så vi kan komme stærkt tilbage på banen. Det er sådan, vi skaber en ekstraordinær forskel.

Formel 1 pitstop

Vi er en lille forening, og der er stadig meget, der skal bygges op. Men netop derfor er der plads til at præge, skabe og gøre en forskel. Krumtappen – det, der holder det hele sammen – er og bliver vores værdier: Energi, engagement, respekt, tillid, mod og loyalitet. Det er olien i vores fælles maskinrum.

Har du et bestemt team på din ønskeliste og lyst til at høre mere om teamets fokusområder? Så kontakt gerne teamets tovholder. Se Blindmotions kontaktliste.

Vi er et team med masser af gå-på-mod, og der er altid plads til flere, der har lyst til at være med på rejsen. Skriv til carina@blindmotion.dk 

English version (google translation) 

Blindmotion – your door to making a difference

At Blindmotion, we pull together as one – from all corners of Denmark – with #Sharing surplus energy as our driving force. Much of what keeps the wheels turning behind the scenes happens during our online meetings. This is where we build the foundation for our events, develop ideas, and find our place in the teams where each of us can contribute what we are passionate about. And don’t worry – our online meetings are not boring. They become just as lively, inspiring, and energetic as we make them 😊

We work in teams with a teamleader of each team, as this gives us flexibility and the ability to take action. Some meet online, while others also take the initiative to meet in person when it makes sense. We help each other along the way, and an advisory panel is always ready if questions arise or if there is a need for guidance.

When finances allow, we all meet once a year – for those who would like to join. There is something truly special about meeting across teams, feeling the sense of community, and gaining even more energy for what we create together.

We often compare our work to Formula 1 – because it perfectly reflects the way we operate:

When one person takes the driver’s seat and sets the direction, the rest of the team is ready in the pit. We support, adjust, cheer, and help so the race car can keep up its speed and reach the finish line safely – to benefit more donations, events, and experiences. And just like in a real pit stop, everyone knows exactly what they need to do. Actions are taken quickly, with focus and full trust in one another, so we can return strongly to the track. That’s how we create an extraordinary difference.

Formel 1 pitstop

We are a small association, and there is still a lot to focus on. But that is exactly why there is room to influence, create, and make a difference. The cranck – what holds everything together – is and will remain our values: energy, commitment, respect, trust, courage, and loyalty. They are the oil in our shared engine room.

Do you have a specific team on your wish list and would like to learn more about the team’s focus areas? Feel free to contact the team’s coordinator. See Blindmotion’s contact list.

We are a team full of drive and determination, and there is always room for more people who would like to join the journey. Write to carina@blindmotion.dk

Kategorier
Uncategorized

Nu kan du støtte Blindmotion – helt uden at det koster dig ekstra!

 

Blindmotion er både stolte og taknemmelige over at være blevet valgt til et særligt sponsorat fra OK!

Med OK’s sponsorordning kan helt almindelige hverdagsvalg gøre en kæmpe forskel for vores forening. Hver gang du tanker benzin, lader din elbil eller bruger strøm derhjemme gennem OK, går der automatisk et bidrag til Blindmotion – uden at det koster dig en krone ekstra. Det er nemlig OK, der betaler hele beløbet.

Sådan støtter du Blindmotion:
Du kan nemt støtte med
• 5 øre pr. kWh, hver gang du lader på farten
• 5 øre pr. liter, hver gang du tanker
• 1 øre pr. kWh, når du bruger strøm derhjemme – om du tænder lyset, koger kartofler eller streamer en god serie i sofaen

Små bidrag i hverdagen bliver til stor støtte for os.

Kom godt i gang:
Hent OK-appen i App Store eller Google Play, eller bestil et OK Kort på ok.dk.

Støt på den måde, der passer dig bedst:
• 5 øre pr. kWh på OK-ladestandere med OK-appen
• 5 øre pr. liter brændstof med OK Kort eller OK-appen
• 1 øre pr. kWh med en OK-elaftale

Det er supernemt og helt ligetil: Vælg Blindmotion som modtager af din støtte – så klarer OK resten.

Fra os i Blindmotion skal der lyde et kæmpe og hjerteligt TAK til OK for sponsoratet og til alle jer, der vælger at støtte os gennem jeres hverdag. Jeres opbakning og #OverskudTilAtDele ❤️gør en reel forskel og giver os endnu mere energi til det, vi brænder for.

Kategorier
Uncategorized

Go High Weekend 2026

 

Natur, mod og fællesskab – og ja… lidt højdeskræk er også tilladt!

Har du lyst til at komme ud i naturen, få pulsen op, grine lidt (eller meget) og opdage, at du kan mere, end du tror?
Så pak dit eventyrgen – Go High Weekend er klar til afgang!

I weekenden 29.–30. august 2026 inviterer Blindmotion dig med til Kærhave Skov ved Ringsted, hvor vi klatrer i træer, hænger i reb, gynger højt over jorden og slutter lørdag med bål, fællesspisning og god stemning. Det hele foregår i trygge rammer – også selvom benene ryster lidt undervejs 😉

Hvad handler Go High egentlig om?

Kort fortalt:

  • At få pulsen op (ja, det tæller som motion!)
  • At mærke kroppen og finde balancen
  • At udfordre dig selv – uden at blive smidt ud på dybt vand
  • At være en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden hele vejen op (og ned igen)

Weekenden er for børn og voksne med synshandicap (6+) og gennemføres sammen med seende ledsagere og dygtige instruktører. Alle aktiviteter kan tilpasses – det er mod, ikke perfektion, der tæller.

Hvad skal vi lave? – ”det er ikke sofahygge”

Du kan bl.a. glæde dig til:

  • Træklatring med traverser og rebstiger – du går på reb og håber på det bedste (vi lover, det holder, rebene kan trække 2 tons!)
  • Jakobsstigen – en kæmpegynge, der giver sug i maven og grin i kinderne
  • Samarbejdsøvelser som edderkoppespind og kæmpe puslespil (hjerne + krop i fælles front)
  • Bålmad, aftenstemning og grin under åben himmel
  • Aftenprogrammet “Stammens Samling – Natur, Mod og Fællesskab” med fortællinger og hygge

Her er plads til både pauser, sejre og sætninger som:
“Jeg troede aldrig, jeg turde… men det gjorde jeg!”

 

Se program her 

 

Når mørket falder på…

Vi overnatter på Danhostel Ringsted. 

Søndag fortsætter vi med nye udfordringer i skoven, inden vi runder af med fælles afslutning, evaluering og et sidste “det gjorde vi sgu!” 

Hvem kan være med?

  • 10–12 deltagere med synshandicap
  • Op til 8 seende ledsagere
  • Et instruktørteam, der både kan deres grej og deres jokes

NB! Du behøver ikke have ledsager med – vi sørger for støtte, tryghed og gode rammer.

Praktisk info (det kedelige – men vigtige)

  • Pris: 1.000 kr.
  • Krav: Medlemskab af Blindmotion
  • Prisen dækker aktiviteter, instruktører, forplejning og overnatning

Pladserne er begrænsede – og træerne venter ikke for evigt!

Blindmotion har i øjeblikket en ordning, som gør det lettere for børn, unge og børnefamilier at deltage i vores events. Puljen gælder fra nu og så længe, der er midler – dog senest til udgangen af 2026. Læs mere om ordningen.

Hvorfor tage med?

Fordi Go High er:

  • Motion, der ikke føles som træning
  • Fællesskab, der opstår helt naturligt
  • Oplevelser, du tager med dig længe efter, at klatreselen er pakket væk

For hurra, hvis du kan klare en weekend i trætoppene, kan du klare meget mere, end du tror.

Tilmelding og mere info: Er på vej

Vi lover sved på panden, grin i maven og fællesskab i hjertet – på gensyn! 

Arrangør: Blindmotion i samarbejde med Eric Storm Fonden

Den ekstraordinære pulje for børn, unge og familier er støttet af Eric Storm Fonden

Eric Storm Fonden logo
Kategorier
Uncategorized

Go High Weekend 2026 – Program

 

Lørdag den 29. august:

Kl. 11.30 – 13.00: Ankomst/frokost 

Kl. 13.00 – 14.30: Klatring – introduktion & aktiviteter

Kl. 14.30 – 15.00: Kaffepause

Kl. 15.00 – 16.30: Klatreaktiviteter fortsat

Kl. 16.30–17.30: Retur fra klatring og tid til “Stammens Samling” 

Kl. 18.00–18.30: “Lejrens Eliksir” (drinks & mingling)

Kl. 18.30–19.30: “Stammens Måltid” (fællesspisning)

Kl.19.30–20.15: Gæstebesøg v/hemmelig gæst 

Kl: 20.15–22.00: Hygge og røverhistorier rundt om bålet.

Kl. 22.15: Afgang med bus til Danhostel, Ringsted

Kl. 23.00: Skønhedssøvn

Søndag den 30. august: 

Kl. 07.30 – 08.30: Morgenmad incl. pakning af egen bagage. 

Kl. 08.45:  Afgang med bus til Kærhave skoven 

Kl. 09.30 – 11.30: Klatring

Kl. 11.30 – 12.30: Frokost

Kl. 12.30 – 14.30: Klatring 

Kl. 14.30 – 15.00: Fælles afslutning (incl. evaluering) 

Kl. 15.20 Afgang fra Kærhave skoven med bus til stationen i Ringsted. 

Ankomst kl. 15.35. 


Kategorier
Uncategorized

Familiepuljen

 

Få pulsen op i naturen – Blindmotion giver flere mulighed for at være med!!

Blindmotion vil gerne have endnu flere med ud i naturen – i bevægelse og i fællesskab. Takket være en helt særlig hjælp fra Eric Storm Fonden er det blevet muligt for os at lave en ordning, som gør det lettere for børn, unge og børnefamilier at deltage i vores events i Danmark.

Puljen betyder, at:

  • Børn og unge under 18 år kan deltage gratis sammen med en voksen
  • Unge mellem 18 og 30 år får 50 % rabat
  • Voksne deltager til normalpris

Hos Blindmotion handler det ikke kun om at være ude – men om at få pulsen op sammen i et godt selskab.

Ordningen gælder fra nu og så længe, der er midler – dog senest til udgangen af 2026.

Vi glæder os over, at puljen giver mulighed for flere deltagere, mere fællesskab og endnu mere energi og puls på vores events.

Hold øje med vores kommende events og vær med, mens du kan.

Hvis du gerne vil gøre brug af muligheden, så skriv til følgende:

Vi vil glæde og til at du/I kommer med 😊

Fra os i Blindmotion: Tusind tak til Eric Storm Fonden for jeres #Overskudtilatdele❤️

Eric Storm Fonden

 

Kategorier
Uncategorized

Kajaktur 11. – 14. juni 2026

 

Er du klar til at nørde kajak – i roligt tempo, med fuld fokus og godt selskab?

Den 11.–14. juni 2026 inviterer Blindmotion til en havkajaktur for øvede synshandicappede kajakroere og seende ledsagere.
Eventet målrettet dig, der har erfaring med havkajak og som har lyst til at udvikle dine færdigheder i trygge rammer – sammen med andre, der deler glæden ved kajakken.

Det her er ikke en festival, men et event med tid og plads til fordybelse, gentagelser og teknisk udvikling. Samtidig lægger vi stor vægt på fællesskab, god energi, grin og latter, både på vandet og på land.

Vi skal bruge mange timer på vandet og arbejde målrettet med teknik, sikkerhed og kontrol i kajakken. Det kan være kantning, manøvrer, redninger, balance og samspillet mellem krop, kajak og vand. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – men du skal have lyst til at øve, justere og blive mere tryg og sikker på vandet.

Eventet er tilrettelagt med fokus på tryghed og kvalitet. Instruktørerne har stor erfaring med at ro med synshandicappede, og der er god tid til individuel guidning, feedback og pauser. Vi arbejder seriøst med teknikken – men altid i en uformel stemning med plads til smil, grin og gode snakke.

Der er plads til 8 deltagere, hvilket giver et lille hold med nærvær, fællesskab og mulighed for at tilpasse undervisningen.

 

Denne tur kræver, at

  • du kan svømme og har prøvet havkajak før
  • du er – eller bliver – medlem af Blindmotion

Program

Torsdag
Ankomst og indkvartering efter kl. 15.00.
Der er eftermiddagskaffe og aftensmad torsdag – og tid til at lande, lære hinanden at kende og komme i kajakstemning.

Fredag
På vandet hele dagen og fuld forplejning.

Lørdag
På vandet hele dagen og fuld forplejning.

Søndag
På vandet til ca. kl. 13.00 – herefter frokost og afrejse.
Vi forventer at være færdige mellem kl. 15.00 og 16.00.

Vi håber, du kan komme allerede torsdag eftermiddag/aften, så vi er klar på vandet fredag morgen.

Mor Lone er madmor igen 😊

Udstyr

Vi kommer med kajakker, pagaj, redningsvest mm.
Du skal selv medbringe personligt udstyr og tøj til at være på og ved vandet.
Vi sender forslag til pakkeliste, når du har tilmeldt dig.

Praktisk info

Lokation: Vi skal bo Falsled Strand Camping, Assensvej 461, 5642 Millinge. 

Overnatning: Mulighed for hytte eller telt efter aftale med Kim. 

Transport:
Transport til og fra Falsled Strand Camping er for egen regning.
Mere info om transportmuligheder, når vi nærmer os.

Prisen er: 1.500,- kr.

  • Prisen dækker aktiviteter, instruktører, forplejning og overnatning
  • Krav: Medlemskab af Blindmotion
  • Ikke medlem endnu? Så melder du dig ind her.
    Har du brug for hjælp, så kontakt gerne: Birgit@blindmotion.dk

Pladserne er begrænsede, ”først til mølle”  😊 

Blindmotion har i øjeblikket en ordning, som gør det lettere for børn, unge og børnefamilier at deltage i vores events.

Puljen gælder fra nu og så længe, der er midler – dog senest til udgangen af 2026.

Læs mere om ordningen her

Tilmelding og mere info

Vi åbner for tilmeldinger den 20. februar.
1) Du laver en førstehåndstilmelding ved at skrive til kim@blindmotion.dk, fordi Kim skal sikre den rigtige fordelingsnøgle mellem synshandicappede og seende. 

2) Når Kim giver go for din plads, er du klar til at melde dig ind via vores nye tilmeldingssystem.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til tilmelding, program, transport eller andet, så skriv til:
KajakKim – Kim@blindmotion.dk

Arrangører: Blindmotion med KajakKim i front i samarbejde med Friluftsrådet

Den ekstraordinære pulje for børn, unge og familier er støttet af Eric Storm FondenEric Storm Fonden logo

 Ohøj, vi ses på vandet – med godt humør, til stærkt fællesskab og kajakglæde!

Kategorier
Uncategorized

Kajakfestival 2026

 

Ohøj – vi er klar til at søsætte Kajakfestival 2026!
Glæd dig til fire dage fyldt med frisk luft, vand, fede oplevelser og masser af RO-power. 

Vi glæder os helt vildt til igen at samle en flok skønne mennesker til en weekend, hvor vi lader Gudenåen blive vores fælles fristed og eventyr. Kajakfestivalen er skabt til dig med synshandicap, som har lyst til at opleve naturen helt tæt på – med alle sanser i spil.

Når man sidder i kajakken, sker der noget særligt: lyden af vandet mod skroget, vinden i træerne, duften af skov og den rolige rytme fra padletagene. Det er natur, man kan mærke – uanset syn. Nogle steder snor åen sig mellem træerne som en stille korridor, andre steder åbner den sig, så man kan føle pladsen, lyset og landskabet omkring sig. Der er ingen fortovskanter, lygtepæle, cykler eller løse hunde – juhuu! 

Trygheden er i top. Vores instruktører og hjælpere er vant til at ro med synshandicappede og sørger for guidning, støtte og godt humør hele vejen. Du kan være både nybegynder eller rutineret – vi tilpasser tempo og ruter efter dig.

Og fællesskabet? Det er næsten det bedste af det hele. Samtaler på bredden, grin og gak på vandet og følelsen af at være en del af noget, der giver energi og mod på mere.

Hvis du har lyst til en weekend med natur, nærvær, ro-glæde og nye oplevelser – så er kajakfestivalen lige noget for dig. Du skal bare møde op med nysgerrighed  – og måske et par tørre sokker eller to.

Program: Vi starter allerede torsdag aften med grillmad og musik, så vi kommer godt i gang 😊!

Fredag går vi på vandet – og resten af weekenden følger med masser af ture, guidede oplevelser og gode grin. Du kan se hele programmet her.

Tilmeldingen efter ”først til mølle-princippet”.  Den 1. marts åbner vi og så går det løs.

Praktisk info  (det kedelige – men vigtige):

Lokation: Vi rykker igen ind på Skyttehuset Outdoor Camp – omgivet af bøgeskov og med Himmelbjerget som nabo.
Adresse: Svejbækvej 3, 8600 Silkeborg • Tlf.: 8684 5111 • mail@skyttehusetscamping.dk

Der bliver mulighed for at bo i delehytter eller telte – alt efter temperament og eventyrlyst. Tag fat i KajakKim, hvis du har ønsker til indkvartering, når først din tilmelding er klaret og du har betalt.

 

Prisen er: 

  • Pris: 1.800 kr.
  • Prisen dækker aktiviteter, instruktører, forplejning og overnatning
  • Krav: Medlemskab af Blindmotion
  • Ikke medlem endnu? Så melder du dig ind her.
    Har du brug for hjælp, så kontakt gerne: Annette@blindmotion.dk

Pladserne er begrænsede – og der er rift om hytterne 😊

Blindmotion har i øjeblikket en ordning, som gør det lettere for børn, unge og børnefamilier at deltage i vores events.

Puljen gælder fra nu og så længe, der er midler – dog senest til udgangen af 2026. Læs mere om ordningen.

Tilmelding og mere info:
Kommer snart

Spørgsmål: Skulle du have spørgsmål til tilmelding/program/transport m.m.
Skriv til KajakKim: Kim@blindmotion.dk

Arrangører:
Blindmotion med KajakKim i front. 

Eventen er lykkedes økonomisk ved en meget flot støtte fra Trygfonden.

Logo TrygFonden Roed RGB

Glæd dig til både nye tiltag og de bedste klassikere fra tidligere år. Det bliver godt!

Vi ses på vandet – og vi kan næsten ikke vente!!!

 

Kategorier
Uncategorized

Kajakfestival 2026 – Program

 

Torsdag, den 20. august 2026

16.00: Vi åbner dørene fra kl. 16.00. 

Du kommer, når det passer ind i dit program, sådan at du har tid til at finde dig til rette, inden aftens middag. 

18.30: Middag: Grill Party & underholdning.

 

Fredag, den 21. august 2025 

07.00 – 07.30: Qi gong – hvis du har lyst? 

08.00 – 09.00: Flags hejsning og trut. Morgenmad. 

09.00 – 10.00: Klargøring og udlevering af udstyr. 

10.00 – 12.00: Så på vandet

12.30: Frokost og pause på vandet et hyggeligt sted.

Ror videre efter frokosten

15.00 – 15.30: Kaffepause med kage med et hyggeligt sted.

Ror igen videre efter nye eventyr

16.30: Tilbage på campingpladsen 

18.30 – 19.30: Middag 

20.00 Flagnedtagning og trut

Socialt samvær: Underholdning ved en hemmelig gæst. 

 

Lørdag, den 22. august 

07.00 – 07.30: Qi gong – hvis du har lyst?

08.00 – 09.00: Flaghejsning og trut. Morgenmad. 

09.00 – 10.00: Klargøring og udlevering af udstyr. 

10.00 – 12.00: Så på vandet 

12.30: Frokost og pause på vandet et hyggeligt sted.

Ror videre efter frokosten

15.00 – 15.30: Kaffepause med kage med et hyggeligt sted. 

Ror igen videre efter nye eventyr

16.30: Tilbage på campingpladsen 

18.30 – 19.30: Middag 

20.00: Flagnedtagning og trut

Socialt samvær: Musik, bål og sauna

 

Søndag, den 23. August 

07.00 – 07.30: Qi gong – hvis du har lyst?

08.00 – 09.00: Flaghejsning og trut. Morgenmad. 

09.30: En sidste tur på vandet. 

11.30 – 12.45: Tilbage til campingpladsen: Frokost & evaluering

13.00: Pakning af udstyr og telte

15.00: Hjemrejse.

 

STED: 

Skyttehusets Outdoor Camp, Svejbækvej 3, 8600 Silkeborg. www.skyttehusetscamping.dk

Kontaktpersoner: Bettina og Flemming Johansen. Tlf.: 86 84 51 11. mail@skyttehusetscamping.dk

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Vi sørger for kajak, svømmeveste, sprayskirts og pagajer.

Kategorier
Uncategorized

Vandreweekend i Køge Bugt Strandpark – detailprogram på turene

 

Natur, bevægelse, kunst og fællesskab – med pulsen op og sanserne åbne

Weekenden byder på fire meget forskellige – men beslægtede – vandringer. Fælles for dem alle er glæden ved at være ude, mærke kroppen i bevægelse og skabe stærke fællesskaber mellem synshandicappede og seende.
Her er plads til ro og fordybelse – og til energi, grin og sved på panden.
Vi går sammen. Vi oplever sammen. Vi deler undervejs.

Oplev naturen med alle sanser

– en sanselig vandring i langsomt tempo

Denne tur er en invitation til at skrue ned for tempoet og op for sanserne. Vi bevæger os ad små stier tæt på naturen, hvor vi lytter, mærker, dufter og smager os frem.

Turen går langs Jægersø mod Greve Marina, med retur langs stranden. Undervejs oplever vi skiftende underlag og stemninger – fra skovens ro til strandens åbne vidder. Dele af turen gennemføres som STILLETUR, hvor vi går uden samtale og lader omgivelserne tale.

Turen indledes med en kort introduktion til skovbadning (Shinrin Yoku) – en japansk praksis, der handler om at være nærværende i naturen med hele kroppen.

Vi:

  • lytter til fuglesang og naturens lyde
  • rører ved og dufter til træer, buske og blomster
  • finder spiselige planter og smager naturen
  • går med bare fødder i strandkanten, mærker sand og vand
  • føler havgus og vind mod huden

Indimellem stopper vi op og deler oplevelser – med ord, stilhed eller smil.
Der bliver også mulighed for at skrive et haiku-digt, inspireret af det, vi netop har sanset.

Distance: ca. 5–7 km
Tempo: Roligt og nærværende

Pulsen op-turen

– fællesskab, bevægelse og natur med energi

Her sætter vi tempoet op og mærker kroppen arbejde – uden at give slip på sanseligheden og fællesskabet. Det er en tur, hvor pulsen stiger, benene arbejder, og snakken flyder mellem synshandicappede og seende.

Vi går ad det indre dige mod Vallensbæk Havn, videre langs stranden til stien mod Brøndby Station. Her besøger vi Heerup-stenene, hvor vi mærker kunsten med hænderne og skriver et lille haiku-digt midt i landskabet.

På vejen tilbage følger vi Stubbe Sø og Ringebæk Sø, før vi igen rammer diget. Vi kommer forbi fugletårnet og lytter efter forårets fugleliv – måske endda nattergalen.

Undervejs:

  • oplever vi skiftet mellem vand, strand og dige
  • mærker kroppen i bevægelse
  • deler grin, samtaler og stilhed
  • finder strandplanter, som kan tages med hjem til køkkenet
    (medbring gerne en lille pose)

Distance: ca. 8 km
Tempo: Aktivt – med plads til alle

Kulturvandring – kunst i bevægelse

– når natur, krop og kunst smelter sammen

Denne vandring forbinder natur og samtidskunst i et levende og legende rum. Vi går fra vandrehjemmet til ARKEN – Museum for Samtidskunst og oplever de udendørs værker med alle sanser.

Her handler det ikke kun om at “se” kunst – men om at mærke den, bevæge sig i den og reflektere sammen. Fokus er på leg, oplevelse og fælles undren.

Et centralt værk er “ARKEN Walk” af Jeppe Hein – 32 røde lygtepæle placeret fra Ishøj Station til ARKEN. Lygtepælene har forskellige former og snoninger og inviterer os til at lege med kunsten allerede på vejen.

Vi:

  • sanser kunstens former, materialer og placering
  • hører fortællinger om værkerne og kunstnernes tanker
  • reflekterer sammen i fællesskab
  • oplever, hvordan kunst kan åbne for nye måder at være i kroppen og rummet på

Distance: ca. 4 km
(kan tilpasses efter behov)

På sporet mellem natur og ny teknik

– teknologi som støtte i bevægelse

Denne tur udforsker mødet mellem natur, fællesskab og ny teknologi. Vi vandrer i små grupper, hvor vi afprøver og deler erfaringer med teknologier, der kan støtte personer med nedsat syn i hverdagen – også når vi er ude at gå.

Vi tester blandt andet:

  • AI-briller
  • Smartphone-apps til synstolkning
  • Navigation og lydgenkendelse

Turen tilrettelægges fleksibelt efter deltagernes behov og erfaringer. Input fra weekendens øvrige ture og oplæg inddrages, og deltagernes egne apps og løsninger kan vises og demonstreres.

Vi afslutter med en fælles erfaringsudveksling, hvor vi samler op på:

  • hvad der fungerer i praksis
  • hvordan teknologien kan styrke tryghed og frihed
  • hvordan fællesskab og teknik spiller sammen

Distance: Efter behov
Fokus: Erfaring, nysgerrighed og videndeling