Kategorier
Events

Weekendtogt med Lilla Dan 2026

 

Har du altid drømt om at være sømand af verden? At mærke dækket dirre under fødderne, når vinden får fat i sejlene og skonnerten bevæger sig frem over bølgerne? Og er du klar til en tredages tur med det prægtige skib, Lilla Dan? Så har du chancen nu!

Vi letter anker fra Ofelia Plads fredag den 19. juni kl. 9 om morgenen. Der er plads til 13 synshandicappede, og vi bliver inddelt i grupper af 4, som hver har en seende gast til at sørge for sikkerheden om bord. Vi deltager i alt, lige fra at skrælle kartofler til at rebe sejl og skure dæk. Du får mulighed for at klatre til tops i takkelagen og mærke fornemmelsen af sejr, når du er nede igen og skibet tager fart efter de sejl, du lige har været med til at sætte.

Om bord får du din egen køje, der både har et gardin, du kan trække for, når du skal sove og en stikkontakt, så mobilen ikke går død. Vi sover og spiser i banjen, altså rummet under dæk, hvor der også er kabys og toiletter og et enkelt bad, vi deles om. Vi deltager i alt arbejdet om bord, så på med vanten og i gang.

Fredag aften lægger vi til i Helsingør, og her holder vi en hygge aften med åbent hus, hvor du som medlem af Blindmotion og landkrabbe kan komme om bord og se nærmere på skibet. Vi vil hygge igennem og det eneste du skal – er at melde dig til vores åbent hus. Vi byder på tapas og du betaler alene for dine drikkevarer.  Så hvis du synes tre dage er lidt overvældende, kan du komme forbi og mærke følelsen af at være til søs. Der kommer flere togter, så du har mulighed for at melde dig til næste gang.

Lørdag morgen går turen videre. Om vi sejler til Sverige, sydpå igen eller videre rundt om Sjælland afhænger af vind og vejr, så du får lidt eventyr med i posen. Det er sådan det er at sejle med et sejlskib. Natten til søndag lægger vi til, hvor det nu kan lade sig gøre, så skibet er i ro om natten og alle kan få sig noget hårdt tiltrængt søvn efter dagens udfordringer.

Søndag er det planen at vi igen lægger til ved Ofelia plads omkring kl. 17.

Skal du med? Så skal du huske dit varme og gerne vind- og vandtætte tøj, for det bliver koldt på havet og man bliver meget nemt lidt våd. Vi sejler i al slags vejr, smiler.

Har du spørgsmål? Så kontakt Jacob på jacob@blindmotion.dk

Detaljeret program kan du se her

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, så tilmeldingen er efter “først-til-mølle”-princippet. Tilmeldingen åbner 15. december 2025.

Sejltur: Send venligst en email til jacob@blindmotion.dk. Skriv endelig navn/telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis vi får brug for det og fortæl samtidig, om du deltager i Åbent hus, så der er tapas til dig.

Kun med til Åbent hus: Send venligst en email til jacob@blindmotion.dk. Skriv endelig navn/telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis vi får brug for det.

Tilmeldingsfrist: 15. maj 2026. PS: For at kunne deltage skal du mindst være 15 år gammel og kunne klare dig selv.

Pris
Sejltur: 1.500,- kr. Prisen er for hele pakken sejltur og Åbent hus (dog ikke drikkevarer under Åbent hus). Prisen bliver ikke reduceret, hvis du vælger kun at deltage i sejlturen.

Pris for Åbent hus: Som medlem af Blindmotion er det gratis, men du betaler for dine egne drikkevarer.

Betaling
For at kunne deltage i begivenheden, skal alle deltagere være betalende medlemmer af Blindmotion. Medlemskontingentet skal derfor betales før indbetaling af betaling for begivenheden inklusive eventuelt depositum. Er du ikke medlem endnu, så klik på dette link, for at melde dig ind: Bliv medlem – Blindmotion

Har du brug for hjælp til at lave tilmeldingen i Blindmotion, er du velkommen til at kontakte Annette@blindmotion.dk.

Betaling kan ske via MobilePay: 648422. Oplys venligst eventkode 1086 + dit fulde navn ved betaling, ellers kan vi ikke se du har betalt. Du kan også betale via bank: Reg.nr.: 7620 konto: 2152401. Husk at oplyse eventkoden 1086 + dit fulde navn ved betaling, ellers kan vi ikke se du har betalt.

Vi glæder os til en fantastisk tur på vandet sammen med dig og et godt Åbent hus!

Kategorier
Events

Weekendtogt med Lilla Dan 2026 – Program

 

Detaljeret program

Vi mødes ved indgangen til Admiral Hotel kl. 8.30 fredag den 19. juni og går med et par guider fra Blindmotion til topsejlsskonnerten Lilla Dan. Lilla Dan er et gammelt skoleskib, der stadig er ejet af rederiet Lauritzen.

Du bliver en del af en gruppe på fire synshandicappede, som får tildelt en seende hjælper som også er gast på turen. Og så er det ellers i gang. Du skal være fleksibel og indstillet på at indgå i alle de opgaver, der er om bord på et gammelt sejlskib, der skal laves mad og gøres rent, der skal sættes kurs og sættes sejl efter vejrforholdene og skibet skal styres.

Fredag aften lægger vi til i Helsingør, hvor skibet vises frem fra kl. 18-20. Du indgår som en del af fremvisningen og skal være klar til at svare på spørgsmål fra de besøgende – efter bedste evne, selvfølgelig. Ingen er jo eksperter efter en dag eller to om bord.

Lørdag morgen er det tidligt op og så ud i det blå. Kursen bliver sat efter vind- og vejrforholdene og kaptajnens beslutninger følges naturligvis. Lørdag aften lægger vi til igen et sted, hvor det nu kan lade sig gøre, så der bliver ro på skibet om natten og alle kan få sovet.

Søndag morgen vender vi så næsen hjemad igen og efter en fantastisk oplevelse til søs, anduver skibet igen Ofelia kaj bag Admiral Hotel kl. 17. Herfra går turen så til indgangen ved Admiral Hotel, hvor turen slutter.

Rigtig god fornøjelse!

Kategorier
Events Nyheder

Generalforsamling 2026

Tre glade mænd. Tekst: Generalforsamling

Blindmotion afholder online generalforsamling for medlemmer torsdag den 5. marts 2026 kl. 19.00.

Vi sender den officielle indkaldelse ud den 15. januar 2026.

Husk: Forslag til bestyrelsen skal sendes inden den 15. januar 2026. Skriv til info@blindmotion.dk

På genhør! 👋

Kategorier
Events Nyheder

Stand Up Paddle Board event ved Furesøbad

Grib chancen for at prøve Stand Up Paddle Board (SUP) og komme på vandet i herligt selskab og forårets skønne vejr.
Der er tale om et 1-dagskursus den 28. maj 2023 på den smukke Furesø.
Formålet med kurset er at give nybegyndere inden for SUP mulighed for at lære og stifte bekendtskab med sporten. Det bliver en skøn og spændende oplevelse på vandet.
Du vil være under kyndig vejledning hele dagen og i herligt selskab!

Programmet er:
Kl. 12.30: Fælles gåtur fra Farum Station
Kl. 13.00: Omklædning og introduktion ved Furesøbad
Kl. 14.00: Undervisning
Kl. 14.30: Rotur og slalom konkurrence
Kl. 17.00: Omklædning
Kl. 18.00: Spisning ved restaurant Furesøbad
Kl. cirka 20.00: Gåtur tilbage til Farum Station

Deltagere: Synshandicappede. Der vil være seende ledsagere fra Furesø Windsurfing Klubs medlemmer.
Sted: Furesøbad Windsurfing Klub, Frederiksborg 101, 3500 Værløse
NB! Nærmeste station er Farum Station og vi er ved at arrangere fælles gåtur fra stationen og til Furesøbad. Hvis du ikke ønsker at gå, så kom direkte til ovennævnte adresse.
Mere info følger.

Udstyr: Du skal have tøj på, der kan blive vådt. Furesøbad Windsurfing Klub sørger for boards/våddragter.

Middag: Det er valgfrit om du har lyst til middag, men bindende tilmelding kræves af hensyn til køkkenteamet og deres planer. Giv venligst besked ifm. din officielle tilmelding.

Pris: Hvis du er medlem af Blindmotion er arrangementet gratis. NB! Hvis du altså ikke allerede har brugt din årlige adgangsbillet i forbindelse med et andet af Blindmotions ”gratis”-arrangementer.
Halvdelen af pladserne er øremærket til personer, som også er medlem af DBSU; dog skal man så være medlem af begge foreninger. Prisen for personligt medlemskab i Blindmotion er 250,- kr. Betaling på MobilePay 64 84 22, skriv venligst 1055 og dit navn i kommentarfeltet på MobilePay.

Tilmelding:
Gerne hurtigst muligt, der er kun få pladser. – men senest den. 10. maj 2023 på carina@blindmotion.dk
Skriv endelig SUP Furesø Bad i emnelinjen.

• Medlem af Blindmotion: For deltagelse i event og for medlemmer af Blindmotion: Skriv til carina@blindmotion.dk, notér venligst dit/jeres fulde navn(e)/mobil/mail på deltager(e).
• Ikke medlem af Blindmotion: Så skal du først lige melde dig ind via blindmotion.dk/webshop.
Hvis du har brug for hjælp til at lave tilmeldingen i Blindmotion, er du velkommen til at kontakte Annette@blindmotion.dk
Trin 2 for deltagelse i SUP-event: Skriv til carina@blindmotion.dk, notér venligst dit/jeres fulde navn(e)/mobil/mail på deltager(e).
• Tilmelding er bindende, kun ved aflysning af arrangement returneres indbetaling.

NB! Det er også vigtigt for os i forbindelse med tilmeldingen, at du/I tilføjer, hvilket “syn” du/I har: blind/ svagsynet/seende – det af hensyn til antal instruktører og fordeling.
Skriv meget gerne hvis du har specielle krav til kost.

Skulle du have spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Alexander Birke på parahunter@gmail.com

Der er begrænset antal pladser: 8 pers.

Vi glæder os til at se dig/jer!

Kategorier
Events Tips og tricks

Gratis træningsprogram

Træningen er beskrevet grundigt i teksten nedenfor. Du kan også lytte til vores personlige træner i lydafspilleren her:

Eksempel på lydafspiller

Start med at stå, hvor du har lidt fri plads omkring dig. For at løsne kroppen, begynd at flytte dine hofter venstre mod højre og svinge dem side til side. Og så videre…