Med støtte fra TrygFonden og Silkeborg Kommune blev årets kajakfestival et brag af tekniktræning, nye ro-venner, varmt vand og masser af grin. Deltagerne øvede alt fra sideforflytning til redninger i små trygge grupper, inden aftenerne bød på afrikanske rytmer, fællessang og feststemning. En weekend fyldt med oplevelser, fællesskab og vandglæde. Og ja – vi gør det igen!

Alle var der, både Trygfonden, TV2 Østjylland, Radio Stinesen og så de 32 deltagere plus Kim, der var tovholder på kajakholdene. I år roede vi i mindre ro-grupper med en klar ro-leder med to hjælpere og medbragt mad, så der var tid til at få øvet teknik og få nye ro-venner og mulighed for en god snak undervejs.
Der blev dyrket sideforflytning, roteknik og redninger og der var rig mulighed for at øve sig både på og i det lune vand, det kunne ikke være bedre.
Underholdningen var noget for sig, det siger vi bare. Afrikanske rytmer og dans, hvor alle kunne være med efter lyst og evne. Gode grin, lækre rytmer, vrikkende kroppe og latter.
Om aftenen var der mere underholdning, nu med troubaduren Søren Høg, der spillede og sang og alle sang med. Sikken en fest!
Det eneste der er at sige, er: VI GØR DET IGEN!

