Fredag den 29. maj
14.00 – 15.00: Ankomst
Deltagerne mødes på Danhostel Ishøj, hvor de bliver modtaget af værterne og får tildelt deres værelser. Tid til at finde sig til rette og få en kort rundvisning.
15.00 – 16.00: Velkomst
Introduktion til kursets formål og weekendens program. Kort præsentation af Dansk Vandrelaug og deres aktiviteter.
16.00 – 18.00: Oplev naturen med alle sanser
Gå langsomt. Lyt dybt. Mærk naturen.
En sanselig vandring, hvor vi skruer ned for tempoet og op for oplevelsen. Vi lytter til fuglesang, mærker sand og vand med bare fødder, dufter til planter og deler øjeblikke i stilhed og fællesskab. Læs mere om turen her.
18.00 – 19.00: Middag
19.00 – 20.00: Præsentation af Køge Bugt Strandpark
Ole Bertelsen, turleder, Dansk Vandrelaug
Strandparken ved Køge Bugt er et 7 km langt strandområde med masser af hvidt sand og rent badevand – kun 15 km fra Københavns centrum. Strandparken er et kunstigt skabt natur- og friluftsområde, som samtidig fungerer som beskyttelse mod oversvømmelse fra havet af de lavtliggende byområder tæt på kysten.
Her er skabt et landskab med klitter, søer, enge og overdrev, som i dag fremtræder som et sammenhængende naturområde, hvor dyre- og plantelivet trives side om side med en lang række friluftsaktiviteter.
Lørdag den 30. maj
08.00 – 09.00: Morgenmad
09.00 – 12.00: Pulsen op-turen
Bevægelse, fællesskab og frisk luft.
En aktiv vandring med tempo på, grin undervejs og naturen som medspiller. Vi går dige, strand og søer – mærker kroppen arbejde og deler både energi, poesi og oplevelser på vejen. Læs mere om turen her.
12.00 – 13.00: Frokost i Strandparken
13.00 – 16.00: Kulturvandring – kunst i bevægelse
Kunst, krop og nysgerrighed.
En sanselig tur, hvor vi oplever kunsten omkring ARKEN med hele kroppen. Vi leger med former, materialer og rum – og deler refleksioner, oplevelser og fælles undren. Læs mere om turen her.
16.00 – 17.00: Pause
17.00 – 18.00: En særlig gæst fortæller om sit aktive liv
18.00 – 19.30: Middag
19.30: Søren Hawk underholder med sang og musik
Søndag den 31. maj
08.00 – 09.00: Morgenmad
09.00 – 11.00: På sporet mellem natur og ny teknik
Teknologi, der åbner verden.
Vi vandrer i små grupper og afprøver AI-briller og apps, der støtter navigation og synstolkning. En nysgerrig og erfaringsbaseret tur, hvor natur, teknik og fællesskab mødes. Læs mere om turen her.
11.00 – 12.00: Evaluering
Der vil blive afholdt en fælles evaluering, hvor deltagerne kan dele deres erfaringer fra weekendens aktiviteter. Denne evaluering vil både fokusere på deltagernes oplevelser og på Dansk Vandrelaugs arbejde med inklusion af personer med nedsat syn. Deltagerne vil blive bedt om at give feedback på, hvad der fungerede godt, og hvad der kunne forbedres.
12.00 – 13.00: Frokost og afrejse
Sted: Danhostel Ishøj, Ishøj Strandvej 13, 2635 Ishøj. Telefon: 43 53 50 15
Transport: Fra Ishøj station kan du tage letbanen til Ishøj Strand-Arken eller vælge bus 128 mod Arken. Ved tilmelding får du mere detaljeret information om transport.
Hvis du har spørgsmål til program/udstyr og transport, så skriver du bare til Claus på claus@blindmotion.dk eller Sven på sven@blindmotion.dk
