Kategorier
Uncategorized

Kajakfestival 2026

 

Ohøj, vi glæder os til at søsætte kajakfestival 2026! 

Den kommer til at forgå på Skyttehuset Outdoor Camp, Silkeborg.

Vi er i bølgerne for at få et endeligt program færdigt, men nu kender du datoen 😊

Hold øje med hjemmesiden. Tilmeldingen bliver efter ”først til mølle-princippet”. som til en musikfestival. Den 1. marts går det løs 😊.

På genhør! 

Kategorier
Events Nyheder

Generalforsamling 2026

Tre glade mænd. Tekst: Generalforsamling

Blindmotion afholder online generalforsamling for medlemmer torsdag den 5. marts 2026 kl. 19.00.

Vi sender den officielle indkaldelse ud den 15. januar 2026.

Husk: Forslag til bestyrelsen skal sendes inden den 15. januar 2026. Skriv til info@blindmotion.dk

På genhør! 👋

Kategorier
Uncategorized

Blindmotion Kaffemøde – Slip idéerne løs ………💡

Har du en god idé til, hvordan vi kan udvikle Blindmotion de næste år?
Har du en fed idé til en event eller aktivitet i Blindmotion?
Eller har du måske et tip til, hvordan vi kan få endnu flere medlemmer i Blindmotion?
Og har du lyst til at give en hånd som frivillig?

Hvis du kan sige JA til bare ét af ovenstående, så kom og del det med os til kaffemødet:

Onsdag den 3. september 2025, kl. 17.00 – 19.00

Sted: Blindes Oplysningsforbund Århus, Sønder Allé 10, 1. tv., 8000 Aarhus C

eller

Torsdag den 4. september 2025, kl. 17.00 – 19.00

Sted: Det Færøske Hus, Vesterbrogade 17A, 1620 København V.

Det er helt uforpligtende – vi vil bare gerne høre dine tanker, idéer og vilde forslag. Blindmotion er i fuld fart fremad, men vi kan kun bygge videre på succesen sammen med DIG.

👉 Alle er velkomne – medlem eller ej, synshandicappet eller ej. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med til at gøre en forskel.

Mødet varer kun et par timer, men kan betyde rigtig meget for fremtiden. Vi sørger selvfølgelig for lidt lækkert til ganen undervejs.

🔗 Tilmeld dig allerede i dag (der er begrænset antal pladser):

Tilmelding Århus:
✉️ Skriv til Kim: Kim@blindmotion.dk; 📞 Ring på 2990 8353

Tilmelding København:
✉️ Skriv til Jacob:  Jacob@blindmotion.dk; 📞 2979 1556 eller
✉️ Skriv til Jannie: jah@blind.dk; 📞 2340 9210

Vi glæder os til at se DIG og tak for dit #Overskudtilatdele❤️

Kategorier
Uncategorized

Blindmotion Kaffemøde – Slip idéerne løs ………💡

Har du en god idé til, hvordan vi kan udvikle Blindmotion de næste år?
Har du en fed idé til en event eller aktivitet i Blindmotion?
Eller har du måske et tip til, hvordan vi kan få endnu flere medlemmer i Blindmotion?
Og har du lyst til at give en hånd som frivillig?

Hvis du kan sige JA til bare ét af ovenstående, så kom og del det med os til kaffemødet:

Onsdag den 3. september 2025, kl. 17.00 – 19.00

Sted: Blindes Oplysningsforbund Århus, Sønder Allé 10, 1. tv., 8000 Aarhus C

eller

Torsdag den 4. september 2025, kl. 17.00 – 19.00

Sted: Det Færøske Hus, Vesterbrogade 17A, 1620 København V.

Det er helt uforpligtende – vi vil bare gerne høre dine tanker, idéer og vilde forslag. Blindmotion er i fuld fart fremad, men vi kan kun bygge videre på succesen sammen med DIG.

👉 Alle er velkomne – medlem eller ej, synshandicappet eller ej. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med til at gøre en forskel.

Mødet varer kun et par timer, men kan betyde rigtig meget for fremtiden. Vi sørger selvfølgelig for lidt lækkert til ganen undervejs.

🔗 Tilmeld dig allerede i dag (der er begrænset antal pladser):

Tilmelding Århus:
✉️ Skriv til Kim: Kim@blindmotion.dk; 📞 Ring på 2990 8353

Tilmelding København:
✉️ Skriv til Jacob:  Jacob@blindmotion.dk; 📞 2979 1556 eller
✉️ Skriv til Jannie: jah@blind.dk; 📞 2340 9210

Vi glæder os til at se DIG og tak for dit #Overskudtilatdele❤️

Kategorier
Uncategorized

Synshandicappede nu på motorcykel – frihed på to hjul!

Nye eventyr venter – RallySupport, BMW MC Klub Danmark og Blindmotion åbner vejen sammen.

Hvad får man, når man tilfældigt sætter en motorcykelentusiast fra RallySupport og en ildsjæl fra Blindmotion ved siden af hinanden på et fly fra København til Marokko? Man får da en idé, der tager fart! Selvfølgelig skal mennesker med synshandicap også opleve suset, friheden og glæden ved at køre motorcykel under åben himmel – sammen med andre, der elsker eventyr på to hjul!

Det var nemlig dér i flyet, at Peter fra RallySupport og Carina fra Blindmotion mødtes og fik tid til at snakke drømmen frem i lyset. En drøm om at gøre motorcykelkørsel til noget for flere.Motorcykel testevent

Peter fra RallySupport har allerede skabt en verden af eventyr for motorcyklister. Som han selv siger:

Eventyr!

  • Vi ønsker at se og opleve hele verden fra sadlen af en motorcykel.
  • Eventyr og fællesskab, står som overskrift på alt hvad vi laver.
  • Vi har rødder i offroad, vi elsker grus og skovveje, men kører også asfalt, hvis det er der eventyret venter.
  • Vi har ikke noget imod luksus, men sover gerne i telt eller på et høloft! Vi samles gerne om bålet om aftenen til røverhistorier og en kold øl.
  • Vi hilser pænt på folk og bliver vi inviteret på kaffe, siger vi ja tak!

Test-event på vej!
Fra Peter og Carina mødtes gik det stærkt. Vi snakkede med nogle af Blindmotions medlemmer – og interessen var ikke til at tage fejl af. Se da Rally motorcykler ikke lige er til bagsædepassagerer 😊; skulle der tænkes højt og spørges om hjælp fra en helt anden kant for at gøre motorcykelkørsel muligt for synshandicappede.

Der blev banket på døren hos BMW MC Klub Danmark og juhuu, de havde ja-hatten på! Jørgen Rath Nielsen som medlem af klubben checkede baglandet og de stiller op med kørere, der er nu klar til at dele motorcykel, oplevelsen og give den gas for en god sag –  en stor tak herfra!!

De er erfarne motorcyklister, vant til at have en passager med, og deres motorcykler er langt bedre egnet til formålet end en Rally motorcykel. Nogle af Rallysupports venner kører til gengæld med som bagtrop og følger kortegen bagfra.

Motorcykel testevent

Så nu er vi klar til at teste det af for alvor: mandag den 4. august 2025.

Vi har spurgt en håndfuld af vores medlemmer fra Blindmotion, om ikke de kunne tænke sig at være testkørere på denne særlige testtur. Og selvfølgelig sagde de JA!

Jørgen Rath Nielsen er motorcykelbetjent og har stor erfaring med at styre korteger og håndtere mange motorcykler i trafikken. Han står for briefing, inden testturen går i gang.

Så nu venter vi meget spændt på at få at vide, hvordan det hele fungerer.

Samtidig vil vi lytte til alle tilbagemeldinger:

  • Hvad fungerede godt?
  • Er der noget, vi kan gøre bedre?
  • Skal vi lave flere ture?
  • Skal der være særlige ruter eller niveauer?
  • Kan vi skabe lokale køre-buddies?

Sammen vil testkørerne fra Blindmotion og BMW MC Klub Danmark  og RallySupport afdække, hvilke knapper der skal drejes på; så fremtidige ture får det bedst mulige afsæt både for den synshandicappede og den seende kører.

Vi drømmer om, at det her kun er begyndelsen – så vi kan få endnu flere med ud til dejlige oplevelser, følelse af frihed og fællesskab på motorcykel.

Motorcykel testevent

Programmet for testkørslen:

  • 17.00: Kaffe & pandekager
  • 17.30: Instruktion
  • 18.00: Afsted på landevejen
  • 19.45: Tilbage igen
  • 19.45–20.00: Feedbackrunde

Sted: RallySupport, Odinsvej 2A, 2800 Lyngby

Lyder det ikke bare fantastisk?

Du kan læse mere om RallySupport på rallysupport.dk & BMW MC Klub Danmark  på BMWmcKlub.dk

Fra os i Blindmotion skal der lyde en kæmpestor tak til RallySupport og BMW MC Klub Danmark for deres #Overskudtilatdele.

Vi glæder os meget til, at den fælles idé kan vokse: Fra  den første testkørsel til inspirationsture for begyndere til længere, mere krævende ture – og måske i fremtiden lokale køre-partnere der hvor du bor.

Det er allerede et lille eventyr at køre sammen. Og vi er kun lige begyndt ❤️🏍️✨

Kategorier
Uncategorized

Kom med på Kilimanjaro-eventyr – og følg med fra sidelinjen!

Når mennesker mødes – opstår nye drømme

Sven Mogensen, stifter af Motionsfonden og Blindmotion, er selv blind. I 2019 var han for første gang med til Ski for Light i Canada.

Her mødte han et canadisk ægtepar – begge født i Tanzania. Manden fortalte om Tanzania og med stolthed i stemmen om, hvordan han havde besteget Kilimanjaro i 2013.

Sven fortalte, at han selv planlagde at bestige Kilimanjaro to måneder senere – og allerede var godt i gang med forberedelserne. De fik mange gode snakke, der hurtigt smittede af på alle omkring dem.

Og ja – Sven gjorde drømmen til virkelighed som den første blinde europæer at bestige Kilimanjaro i 2019. Det var Lars Faursholt, der førte ham op ad bjerget og ned igen.

Img 5903

Et fællesskab af mod til at drømme stort

Men historien stopper ikke der 😊

To af nøglefolkene bag Ski for Light i Canada, David og Peter – begge synshandicappede – blev inspireret.

I foråret 2024 kontaktede de Sven:

“Kender du nogen, der kan hjælpe os med at forberede og gennemføre turen – så vi kan gøre det trygt som gruppe?”

Svaret kom prompte:

“Ja – jeg kender Lars Faursholt.”

Det var jo Lars, der i 2019 havde ført Sven op ad bjerget. Siden har han hjulpet flere synshandicappede til toppen – men aldrig en hel gruppe af dem. Det her bliver første gang!

Efter masser af snakke og planlægning blev idéen til virkelighed.

Nu står 16 mennesker – et stærkt fællesskab af synshandicappede og ledsagere – klar til afgang. Med Lars i spidsen går turen snart mod Tanzanias ikoniske bjerg.

Kili 2023350

Lars fortæller:

”Jeg har store forventninger til denne spændende ekspedition, hvor jeg står i spidsen som rejseleder for en gruppe af synshandicappede og blinde gæster. Fælles for dem alle er, at de har et stort ønske om at bestige og stå på toppen af Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro på 5895 meter.

Det er for mange en stor drøm at stå på toppen af Kilimanjaro og samtidig have hele Afrika under sine fødder. Et kontinent på hele 30,2 millioner km2 med 54 lande, hvor der bor 1,2 milliarder indbyggere.

Ud over dette er du samtidig det højeste menneske i en omkreds af 5670 km, når du står på toppen.  Det er også en helt fantastisk og særlig oplevelse at vide, at der 5 km længere nede af bjerget er både løver, elefanter og tusindvis af savannens dyr.

Hvis jeg hjælper med at få netop den drøm opfyldt for mine 16 gæster, vil det samtidig være min største personlige bedrift, som rejseleder, og noget som jeg med stolthed vil tage med mig hjem, som et uforglemmeligt og stort minde.”

Ultimo september letter gruppen fra Canada – snart for at bestige Kilimanjaro eller støtte eventyret fra foden af bjerget.

Tak, Lars, for dit altid #Overskudtilatdele – vi glæder os til at følge med!

Kategorier
Uncategorized

Årsberetning-3 (3)

Kategorier
Uncategorized

Bliv frivillig hos Blindmotion

Blindmotion har brug for ekstra øjne og hænder – har du lyst?

Som frivillig i Blindmotion kan du gøre en aktiv indsats til stor glæde for personer med synshandicap. Vi arbejder for, at synshandicappede skal have muligheder for at kunne dyrke idræt og motion – komme ud og ”få pulsen op” samt skabe nye relationer. Mange synshandicappede er nemlig udfordret ved ”et liv alene i sofaen”.

Det gør vi noget ved i Blindmotion, som kun består af frivillige kræfter – et team fuld af energi, gå-på-mod, kreativitet og engagement. Der skal hele tiden tænkes ud af boksen for at nå højder og vi har vokseværk. Vi har i den grad brug for din hjælp!!

Det kan være, at du vil bidrage med nogle timer af din dyrebare tid en gang imellem til et godt formål.

Til hvad tænker du måske – men hvor kan du se dig selv, som en spiller på holdet?

’’En blind kan næsten alt, hvis bare der kommer en hjælpende hånd fra en seende’’

L2720290

Hjælp os bag gardinerne

Vi arbejder i små teams omkring vores forskellige opgaver; så det er nemt at være med og du får et hurtigt indblik i, hvad mulighederne er for at udfolde dine talenter.

Lige nu søger vi specifikt:

Men vi har vokseværk, så der er flere positioner ledige. Se mere om vores teams her

Se nedenfor ”Del glæden ved at have et syn”, hvor du kan være med på et specifikt event.

Har du lyst til at være med eller høre mere: Skriv til carina@blindmotion.dk

Den Anden Halvdel Af Vandregruppen

Foto: Deltagere på vandretur i Klintekongens rige

Kajak Silkeborg Print Fotograf Per Bille 240816 Dsa07186

Kajakfestival 2024: Foto Per Bille

Del glæden ved at have et syn

Dine øjne kan gavne flere mennesker end blot dig selv. En blind eller svagtseende person kan have besvær med motionere på egen hånd. Som hjælper får du mulighed for at være træningsmakker for mennesker, som også gerne vil være fysisk aktive i sammenspil med andre.

Det er både sjovt, lærerigt og ikke mindst fysisk udfordrende for begge parter, når man arbejder sammen om at gennemføre en motions-aktivitet. Måske du er den, som f.eks. er med som ”landkrabbe” til praktiske gøremål ifm. Kajakfestivalen 2026 i Silkeborg. Vi har brug for flere hænder til vores events. Se om vores øvrige events i kalenderen.

Det siger vores frivillige

Kili Scaled

Lars Faursholt: Det er fantastisk givende at kunne gøre en forskel

Jeg har rejst over det meste af verden sammen med forskellige blinde og svagtseende som rejseleder og som ledsager…

Img 20230429 103654

Lisbeth Hallestad: Det er sjovt at være ledsager for en blind

Det er sjovt at være ledsager for en blind, men det er ikke kun sjovt. Begge parter skal have noget mere ud af det…

Img 9118

Kategorier
Uncategorized

Regnskab for perioden 01.01.23 – 31.12.23

 

Regnskab 2023 Underskrevet 2Regnskab 2023 UnderskrevetRegnskab 2023 Underskrevet 3

Kategorier
Uncategorized

Blinderæs program

Program.

Onsdag den 18. september 2024 kl. 10:45 kører 9 synshandicappede sammen med 3 seende hjælpere i en lejet bus fra Fredericia banegård til Padborg Park. Alle skal sørge for at de ankommer til Fredericia banegård i god tid inden bussen kører.

Kl. 12:00 ankommer deltagerne til Padborg Park, hvor der bliver serveret en frokostsandwich i cafeteriaet. En erfaren racerkører fortæller om Mitjet racerbilen, parken og deres mange aktiviteter.

Kl. 12:30 går det løs. Hver deltager får mulighed for at køre i Midjet raceren 2 gange. 

Senest kl. 16:45 brydes der op og bussen kører til Dansk Blindesamfunds hotel- og kursuscenter Fuglsangcentret i Fredericia. 

Her bliver der serveret en lækker 2 retters aftenmenu. Drikkevarer er for egen regning. 

Efter spisning fortsætter aftenen med evaluering af arrangementet og fortælling af ”røverhistorier”.

Arrangementet slutter efter morgenmaden Torsdag den 19. september.